De samvirkende danske Lejerforeninger var den første landsorganisation for lejere i Danmark. Den blev dannet ved et møde i Odense søndag den 28. januar 1917. Ved mødet var der repræsentanter fra 8 byer. Det oplyses i f.m. mødet, at der er 4 foreninger under dannelse i yderligere 4 byer. Den første formand var redaktionssekretær Bernhard Digman Therkildsen fra Ringkøbing.

Organisationen voksede hurtigt i de første år, men svækkedes derefter i takt med at den huslejeregulering, der var indført under 1. verdenskrig, blev rullet tilbage.

Under 2. verdenskrig benyttede kræfter fra den socialdemokratiske bevægelse i 1941 situationen til at oprette en ny landsorganisation - Danmarks Lejerforbund.

Det på et tidpunkt, hvor Danmarks Kommunistiske Parti, som havde fået en betydelig indflydelse i De samvirkende danske Lejerforeninger, stod svagt.

Lejerbevægelsen fik således fra dette tidspunkt to landsorganisationer.

De samvirkende danske Lejerforeninger eksisterede fortsat - indtil organisationen i 1966 blev sammensluttet med Danmarks Lejerforbund til den nye fælles Lejernes Landsorganisation

Kategori:Foreninger fra Danmark Kategori:Etableret i 1917 Kategori:Boligleje