Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.

Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier. Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ved det seneste præsidentvalg i 2020, blev den tidligere vice-præsident Joe Biden valgt som den 46. præsident.

Ideologisk basis De dominerende holdninger hos Demokraterne er siden 1930'erne generelt blevet anset som liberale.. Man skal her være opmærksom på, at liberalisme generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se amerikansk liberalisme), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale. Partiets politiske standpunkter har rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som John Dewey.

Det var Præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1930ernes "depression" samlede en koalition, som omfattede traditionelle Demokrater overalt i landet, små landmænd, de hvide i sydstaterne, katolikkerne, partiorganisationerne i de store byer, fagforeningerne, de sorte i nordstaterne, jøderne, de intellektuelle og de liberale. Denne koalition, der omtales som New Deal koalitionen, forblev stort set intakt indtil 1960'erne.Leuchtenburg (1963) pp 183–196.

I 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var de hvide i Sydstaterne overvejende demokrater; traditionelt omtalt som Sydstatsdemokrater. De var anset for at være konservative i spørgsmålet om slaver og var fortalere herfor https://libraries.psu.edu/about/collections/unearthing-past-student-research-pennsylvania-history/democratic-party-and-itshttps://www2.tulane.edu/~sumter/Background/BackgroundElection.html. Dette stod i modsætning til både Nordstatsdemokrater og det Republikanske parti. Sidstnævnte blev i 1954 grundlagt af anti-slaveri aktivister som modstand mod slaveriets udbredelse ifm. "Nebraska Act".https://prospect.org/power/republican-party-began/

Ved præsidentvalget i 1860 lige før borgerkrigen, stillede Sydsatsdemokraterne med deres egen kandidat John C. Breckinridge https://www.britannica.com/event/United-States-presidential-election-of-1860.Og herefter var partiet frem til 1930erne splittet i forskellige fraktioner. Ved flere senere præsidentvalg er Sydstatsdemokrater stillet op mod både demokratiske og republikanske kandidater. Senest i 1948, da Strom Thurmond tabte til Harry S. Truman. Dette anses traditionelt for at være begyndelsen på Roosevelts New deal koalitions opløsning. Og siden 60erne har de traditionelle sydstater oftest stemt republikansk ved præsidentvalg https://press.princeton.edu/books/paperback/9780691023311/issue-evolutionValentino, Nicholas A.; Sears, David O. (2005). "Old Times There Are Not Forgotten: Race and Partisan Realignment in the Contemporary South". American Journal of Political Science. 49 (3): 672–88Ilyana, Kuziemko; Ebonya, Washington (2018). "Why Did the Democrats Lose the South? Bringing New Data to an Old Debate". American Economic Review. 108 (10): 2830–2867. doi:10.1257/aer.20161413. .

Partiet er fortaler for de fleste demokratiske frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri næringsdrivelse, hvis værste konsekvenser dog skal modereres af regeringens indblanding. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre fattigdom og social uretfærdighed, også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet, og et progressivt skattesystem for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer. Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, som et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede præsidentkandidat – har vedtaget.

Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824

Fra 2021 har der været i alt 16 præsidenter for det demokratiske parti. #PræsidentPorrætTiltrædelseAfgang7Andrew Jackson (1767–1845)65px4. marts 18294. marts 18378Martin Van Buren (1782–1862)65px4. marts 18374. marts 184111James K. Polk (1795–1849)65px4. marts 18454. marts 184914Franklin Pierce (1804–1869)65px4. marts 18534. marts 185715James Buchanan (1791–1868)65px4. marts 18574. marts 186117Andrew Johnson (1808–1875)65px4. marts 18654. marts 186922Grover Cleveland (1837–1908)65px4. marts 18854. marts 1889244. marts 18934. marts 189728Woodrow Wilson (1856–1924)65px4. marts 19134. marts 192132Franklin D. Roosevelt (1882–1945)65px4. marts 193312. april 194533Harry S. Truman (1884–1972)65px12. april 194520. januar 195335John F. Kennedy (1917–1963)65px20. januar 196122. november 196336Lyndon B. Johnson (1908–1973)65px22. november 196320. januar 196939Jimmy Carter (1924–2024)65px20. januar 197720. januar 198142Bill Clinton (født 1946)65px20. januar 199320. januar 200144Barack Obama (født 1961)88x88px20. januar 200920. januar 201746 Joe Biden (født 1942) 65px20. januar 202120. januar 2025

Nuværende højesteretsdommere udpeget af demokratiske præsidenter

Fra 2022 er tre af de ni pladser i USA's højesteret besat af dommere udpeget af demokratiske præsidenter: Barack Obama og Joe Biden. + Dommer /fødselsdag og -sted Udpeget af Stemmer i Senatet Alder Tiltræden /år i embedet Alma Mater Tidligere embede Efterfulgte Start Nuværende New York City, New York 68–31 55 Yale University (JD) Dommer ved United States Court of Appeals for the Second Circuit (1998–2009) Souter New York City, New York 63–37 50 Harvard University (JD) Solicitor General of the United States (~ kammeradvokat) (2009–2010) Stevens Washington D.C. 53–47 51 Harvard University (JD) Dommer ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (2021–2022) Breyer

Farven blå I Amerikas Forenede Stater bliver de venstreorienterede, Demokraterne, bekendt med farven blå og de højreorienterede, Republikanerne, med farven rød. Men i europæisk forstand forbindes socialisme, samt andre venstreorienterede ideologier, med farven rød, hvorimod liberalisme og konservatisme og andre højreorienterede ideologier forbindes for farven blå. Men under det amerikanske præsidentvalg i 1976 mellem demokraten, Jimmy Carter og republikaneren, Gerald Ford, fremstillede NBC, med det nye farve-tv, der kunne blive sendt, Jimmy Carter med farven rød og Gerald Ford med farven blå. Dette skyldtes farveskemaet, som man brugte i Storbritanniens politiske system, hvor de venstreorienterede er røde og de højreorienterede er blå. Men samtidig varierede forskellige farveskemaer hos forskellige nyhedsstationer i USA bl.a. af ideologiske og æstetiske grunde. Men under præsidentvalget i 2000 mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush, der senere blev Amerikas 43. præsident efter en længere genoptællingen, begyndte bl.a. New York Times og USA Today, at benytte farven blå til demokraterne og farven rød til republikanerne, når de udgav deres kort over valgmandskollegiet. New York Times brugte farven rød til republikanerne, fordi "rød begynder med r, republikaner begynder med r, det var en mere naturlig association.", sagde den ledende grafikredaktør Archie Tse. Lige siden præsidentvalget i 2000 har farven blå uofficielt været knyttet til demokraterne og farven rød til republikanerne.

Se også Republikanske parti (USA)

Referencer

Eksterne links Det Demokratiske Partis officielle hjemmeside

Kategori:Politiske partier i USA Kategori:Liberale partier Kategori:Etableret i 1792