thumb|"Musei Wormiani Historia", titelbladet fra Museum Wormianum, der viser Ole Worms raritetskabinet. Et raritetskabinet (kunstkabinet, kunstkammer eller Wunderkammer) var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret i renæssancen i Europa. Moderne terminologi ville katalogisere dem under naturhistorie (nogle gange falske), geologi, etnografi, arkæologi, religiøse eller historiske relikvier, kunstgenstande (inklusive kabinetmalerier) og antikviteter.
"Kunstkammeret blev betragtet som et mikrokosmos eller teater for verden og et mindemuseum. Kunstkammeret viste på symbolsk vis ejerens kontrol over verden igennem den indendørs mikroskopiske genskabelse."Francesaco Fiorani, reviewing Bredecamp 1995 in Renaissance Quarterly 51.1 (Spring 1998:268-270) p 268. Fra Charles 1.'s samling konkluderede Peter Thomas kortfattet "Kunstkabinettet selv var en form for propaganda"Thomas, "Charles I of England: The tragedy of Absolutism", A.G. Dickens, ed. The Courts of Europe (London) 1977:201. Bortset fra de mest berømte og bedst dokumenterede raritetskabinetter skabte medlemmer af købmandsklassen og tidlige udøvere af naturvidenskab i Europa flere samlinger, der var forløberne for moderne museer.
Historie thumb|left|Kobberstik fra Ferrante Imperato's Dell'Historia Naturale (Napoli 1599), den tidligst kendte illustration af et naturhistorisk kabinet.
thumb|left|Hjørnet af et kabinet malet af Frans 2. Francken i 1636 viser en udvalg af kunstfærdige kuriositer fra barokken.
Termen kabinet betød et rum og ikke et møbel. Det klassiske raritetskabinet begyndte at vinde frem i 1500-tallet, selv om mere elementære samlinger havde eksisteret endnu tidligere. Den tysk-romerske kejser Rudolf 2. (regerede 1576–1612) havde en samling i Hradschin i Prag, den største nord for Alperne. Der kunne han trække sig tilbageThis is the secretive aspect emphasised by R. J. W. Evans, Rudolf II and His World: A Study in Intellectual History (Oxford) 1973. , men samtidigt viste det hans imperiums vigtighed og magt i de symbolske opstillinger, der cermonielt blev fremvist for diplomater og andre vigtige personer.Thomas DaCosta Kaufmann, "Remarks on the Collections of Rudolf II: The Kunstkammer as a Form of Representatio", Art Journal 38.1 (Autumn 1978:22–28). Rudolfs onkel, hertug Ferdinand 2., havde en samling, der lagde særlig vægt på malerier af personer med interessante deformiteter. Størstedelen af denne samling er intakt og findes i Kunst- und Wunderkammer på Schloss Ambras i Innsbruck i Østrig.
Den tidligste afbildning af et naturhistorisk kabinet er et kobberstik i Ferrante Imperatos Dell'Historia Naturale (Napoli 1599). Det tjener til at underbygge forfatterenser troværdighed som kilde til naturhistorisk informationer, idet det viser hans bogreol til højre med bøger liggende eller stående, eller med ryggene opad, for at beskytte siderne mod støv. Nogle af bøgerne er herbarier. Alle overflader på det hvælvede loft er dækket med udstoppede fisk og pattedyr, skaller og muslinger. En udstoppet krokodille er ophængt i midten. koraller er opstillet på bogreolen. Til venstre er rummet lavet som et studioloStudiolo: the small retreats in the palaces of Urbino and Gubbio were inlaid with intarsia that figured just such fitted cabinets with feigned lattice doors and shelves filled with scientific instruments, books and small sculptures in trompe-l'oeil perspective. The Gubbio studiolo has been reassembled at the Metropolitan Museum; the Urbino studiolo remains in situ. med inbyggede kabinetter, hvis låger kan åbnes og afslører fuglereder med mineraler.1500-tallets kabinet-magere tjente luksushåndværkerne i Firenze og Antwerpen, hvor man begyndte at fremstille flytbare kabinetter med lignende arkitektoniske interiør og indretning, der kunne sættes på et bord eller en dertil indrettet stand. Over dem står udstoppede fugle mod paneler med indlagte kvadratiske stykker sten, sandsynligvis marmor og jade eller med nicher til forskellige arter. Over den er en række skabe, der indeholder kasser, æsker og lukkede krukker.
To af de mest berømte og videst beskrevne kabinetter fra 1600-tallet tilhørte Ole Worm, Olaus Wormius (1588–1654), og Athanasius Kircher (1602–1680). Deres kabinetter var fyldt med udstoppede dyr, horn, stødtænder, skeletter, mineraler samt interessante menneskeskabte objekter; skulpturer, ure og urværker, etnografiske arter fra eksotiske egne. Ofte indeholdt de både virkelige ting og fiktive genstande som mytologiske væsner. Worms samling indeholdt f.eks. hvad han troede var et skytisk lam, en ulden bregne man troede var en plante/får. Han vidste, at en narhvalstand kom fra en hval og ikke en enhjørning, som de fleste troede. Eksemplarer af denne art blev ofte indsamlet under opdagelsesrejser eller handelsrejser.
I anden halvdel af 1700-tallet styrede Belsazar Hacquet (ca. 1735–1815) et naturhistorisk museum i Ljubljana, hovedstaden i Carniola. Det var anerkendt over hele Europa og blev besøgt af kongelige, heriblandt den tyskromerske kejser Josef 2., den russiske storhertug Paul og pave Pius 6. og tidens mest berømte naturforskere som Francesco Griselini og geologen Franz Benedikt Hermann. Hacquet udstillede adskillige mineraler, bl.a. kviksølv fra Idrijaminen, en plantesamling med over 4.000 planter fra både Carniolan og udlandet, et mindre antal dyr, et bibliotek med litteratur om naturhistorie og medicin og et anatomisk auditorium.
Raritetskabinetter var ofte udgangspunkt for videnskabelige opdagelser, når deres indhold blev publiceret. Kataloget fra Worms samling med titlen Museum Wormianum (1655), brugte samlingen som udgangspunkt for Worms spekulationer om filosofi, naturhistorie og andet.
I 1587 rådgav Gabriel Kaltemarckt Christian 1. af Sachsen om at tre typer genstande altid måtte findes i et Kunstkammer eller kunstsamling;
skulpturer og malerier kuriositeter fra hjemlandet og udlandet; "gevir, horn, klør, fjer og andre ting der kommer fra sære og interessante dyr".B. Gutfleish and J. Menzhausen, "How a Kunstkammer Should Be Formed", Journal of the History of Collections, 1989 Vol I: p. 11. Da Albrecht Dürer besøgte Holland i 1521 sendte han, udover kunstværker, forskellige dyrehorn, et stykke koral, nogle store fiskefinner og et trævåben fra Ostindien tilbage til Nürnberg.A Hyatt Mayor, Prints and People, Metropolitan Museum of Art/Princeton, 1971, nos 48. Den mere karakteristiske blanding af interessante genstande repræsenteret på Frans 2. Franckens maleri fra 1636 (illustrationen tv.) viser malerier på væggen, der går fra landskaber til portrætter og religiøse motiver (De hellige tre konger) blandet med konserverede tropiske fisk, udskårne perler, sandsynligvis i rav, som er både kostbar og af naturhistorisk værdi. Både klassiske og sekulære skulpturer (ofringen af Liberie, en romersk fertilitetsgudinde)På basen er der skrevet LIBER[A] på den ene side, og moderne og religiøse (Kristus på søjlenden ser ud til at repræsentere en reduktion af den velkendte skulptur af Alessandro Algardi.) er repræsenteret, mens der på bordet er fremlagt en række eksotiske ting, som bl.a. muslingeskaller og en hajtand, miniatureportrætter,ædelsten med perler, tegninger og et stilleben-malerieStilleben blev betragtet som en dårligere genre end både portrætmalerier og landskabsmalerier. der læner sig op ad en blomsterdekoration, mønter og medaljer, romerske terrakottalamper og besynderlige flasker samt en mingskål.
thumb|right|"Han-narhval eller enhjørning"
Raritetskabinetter var begrænset til dem, der havde råd til at skabe og vedligeholde dem. Mange monarker opbyggede store samlinger. Blandt dem og en samling opbygget af Francesco 1.s Studiolo. Han var den første storhertug af Toscana fra Medici-familien. Kong Frederik 3., der tilføjede Worms samling til sin egen efter Worms’ død, indsamlede og udvidede sin samling. Kunstkamera blev grundlagt af Peter den Store i Sankt Petersborg i 1714. Mange genstande blev købt i Amsterdam af Albertus Seba og Frederik Ruysch. Habsburgernes storslåede kejserlige samling rummede vigtige aztetiske genstande, heriblandt Montezumas krone, der nu findes på Wiens Etnografiske Museum.
thumb|left|upright|Et tidligt tysk Schrank fra 1700-tallet med den traditionelle udstilling af koraller (Museum für Naturkunde).
Lignende samlinger i mindre skala var komplekse Kunstschränke, der blev produceret i begyndelsen af 1600-tallet af Philipp Hainhofer, der var købmand, diplomat og samler i Augsburg. Disse kabinetter var møbler, der var fremstillet i forskellige eksotiske og dyre materialer, og herefter fyldt med genstande og dekorationer der skulle reflektere hele kosmos i miniature. Det bedst bevarede kabinet er et som blev givet til kong Gustav Adolf af Sverige i 1632 fra byen Augsburg. Det er udstillet på Museum Gustavianum i Uppsala. Det moderne møbel Curio kabinettet er en version af de mere storslåede historiske eksempler.
Sammenstillingen af de mange forskellige objekter tilskyndede ifølge Horst Bredekamps analyse (Bredekamp 1995) til sammenligning og til at finde paralleller, og var med til at ændre det kulturelle syn på verden fra at være statisk til at være dynamisk, hvor naturhistorie konstant ændredes, og til at give et historisk perspektiv, der bidrog til den naturvidenskabelige tankegangs fremmarch i 1600-tallet.
Et senere eksempel på sammenligninger af naturmaterialer var Grünes Gewölbe, der blev skabt af Augustus den Stærke i Dresden, til at fremvise hans raritetskabinet.
"Enlightenment Gallery" på British Museum, der er indrettet i det tidligere "Kings Library"-værelse i 2003, fejrer 250-året for museet og søger at genskabe overfloden og diversiteten, der stadig karakteriserede museer i midten af 1700-tallet. En blanding af muslinger, stenprøver og planter blev udstillet sammen med kunstgenstande og menneskeskabte genstande fra hele verden.
I 1600-tallet sprogbrug på både fransk og engelsk blev et kabinet ensbetydende med en samling af kunst, som også kunne inkludere forskellige virtù eller virtuos der skulle være intellektuelt stimulerende. I 1714 udgav Michael Bernhard Valentini et tidligt museologisk værk, Museum Museorum, der var en beretning om de kendte kabinetter og deres indhold.
Nogle dele af de tidlige universelle samlinger, de bizarre eller besynderlige biologiske prøver, uanset om ægte eller falske, og de mere eksotiske historiske genstande, kunne blive en del af et kommercielt freak show.
England thumb|Den rigt dekorerede boks i Francesco 1.s Studiolo i Palazzo Vecchio, Firenze.