alt=drone foto fra freesky.dk|thumb|Drone foto fra freesky.dk Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca. 60 km fra København. Med sine er den Nordvestsjællands største by. Byen er hovedby i Holbæk Kommune og hører under Region Sjælland. Holbæk er vokset op omkring det tidligere Holbæk Slot grundlagt i 1236 af Valdemar Sejr, og byen fik købstadsrettigheder i 1286. Om navnet er der to teorier: Det kan være en omskrivning af "Den hule bæk", refererende til den bæk, der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det "Den hellige bæk". Vest for havnen findes udløbet af en lille bæk med navnet Hulbæk.
Holbæk har trafikforbindelser til København og Roskilde via motorvej og jernbane, hvorfor en stor del af byens erhvervsaktive arbejder uden for kommunen. Byens opland findes bl.a. i Odsherred, hvortil der også føres en jernbane, Odsherredsbanen, med endestationer i Holbæk og Nykøbing Sjælland. Indtil starten af 1960'erne var Holbæks udstrækning syd for jernbanen stærkt begrænset, men ekspansion af både boliger og erhverv har strakt byen over de sydlige marker.
Historie
Oprindelse Holbæk menes at være opstået af to små byer, der lå ved og havde navn efter de to bække Holbæk og Labæk. Den første vest, den anden øst for det bakkedrag, hvorpå byen ligger. Labæk skal have været den betydeligste, men efterhånden forsvandt den og gik helt op i den anden, Holbæk, da der her var opstået en større gård og senere et befæstet slot. Holbæk nævnes første gang 1199 i et gavebrev af biskop Absalon, hvori han giver Sorø Kloster gården (curiam) Holbæk med de til den hørende fire små byer Metheløse (Merløse), Grubethorp (Krojerup i Sønder Jernløse Sogn), Thostethorp (Tostrup i Merløse Sogn) og Ulfsthorp (en senere forsvundet landsby, der lå i Aagerup eller Tølløse Sogn, og som endnu nævnes 1370). Sorø Kloster har vist snart afhændet gården til Ringsted Kloster, thi 1231 solgte abbeden i dette kloster et stort stykke jord her til Valdemar Sejr, der skal have anlagt og befæstet Holbæk Slot vest for byen (ved Strandporten), hvor stranden vist nok oprindeligt gik helt ind til dens volde. Fra den tid begynder vel egentlig Holbæks betydning som by.
Middelalderen
I processen mellem Christoffer I og ærkebiskop Jakob Erlandsen klager ærkebiskoppen over, at borgerne i Holbæk have dræbt Asser præst, slæbt ham igennem byen til rådhuset og begravet ham i hedensk jord, uden at grunden til denne fremfærd nævnes. I anden halvdel af det 13. århundrede fik byen et Sortebrødrekloster, og 1286 skal Erik Menved have givet Holbæk en stadsret, som blev fornyet og udvidet 1549 og mange gange er bleven stadfæstet, således 1443, da byen tillige fik toldfrihed overalt i Danmark undtagen på Skanør, Falsterbo og andre sildelejer om efteråret, 1454, 1502 og 1506, 1534 af grev Christoffer i Grevens Fejde, 1562, 1598, 1648, 1672, 1714, 1737 og 1746.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 380
Sortebrødreklosteret blev stiftet 1269 eller vel snarere 1275; 1276 indviede Roskildebispen Peder Bang klosterets kirkegård. I 1287 brændte klosteret sammen med byen, og da kongemorderne hærgede Holbæk 1229, er klosteret sikkert heller ikke gået fri. I 1323 lod Christoffer II klosterkirken opføre, vistnok efter en brand, og samme år indviedes den af Børglumbispen. Dronning Dorothea skænkede 1456 munkene en større pengesum, for at de skulle læse messer over hende, og i testamenter betænktes de af og til med gaver. Ikke desto mindre var de ved reformationen så fattige, at de 1535 måtte forlade klosteret og overlade det med grev Christoffers samtykke til byen. Kort efter tog Christian III det vel i besiddelse i den hensigt at bruge det til forbedring af Holbæk Slot, men 1536 kom det atter i borgernes eje. Det var et kompleks af tre (måske 4), under rette vinkler sammenstødende fløje. I den vestre fløj havde efter reformationen byens latinskole lokale indtil sin ophævelse 1740, og her boede også rektoren (den næstsidste rektor var Torkil Baden, død 1732); der efter fik den danske skole plads her. Kirken, der udgjorde den nordre fløj, blev nedbrudt 1869. Har klostergården oprindelig også været lukket mod øst, må fløjen her tidlig være forsvunden, da den ikke findes på byplanen i Resens Atlas 1670. Til Holbæk har vistnok hørt en Sankt Jørgensgård for spedalske.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 381
Holbæk havde foruden klosterkirken sin egen sognekirke, helliget Sankt Nicolaus. Den skal have stået på Algadens søndre side (hjørnet af Nygade) på det sted, hvor amtstuegården ved begyndelsen af det 19. århundrede lå (den blev udparcelleret 1846, og dens store, smukke have gav for en del plads til et stort dampbrænderi), og ved gravning i det omkringliggende terræn, navnlig nord for gaden, har man fundet en mængde menneskeben, et bevis på, at kirkegården har været temmelig stor. Efter reformationen stod kirken øde og forfaldt efterhånden, hvorfor Frederik II i 1573 skænkede såvel den som pladsen, hvorpå den stod, til lensmanden på Holbæk Slot, Christoffer v. Festenberg (Pax) med tilladelse til, at han måtte nedbryde den og anvende materialet, som han selv ville. I dens sted blev klosterkirken byens sognekirke.
Holbæk havde flere gange været hjemsøgt af ildebrand, blandt andet 1513 (og vist også 1560, da det bliver befalet borgerne at ombytte stråtagene med teglhængte tage).
Renæssancen Om Holbæk oplyser Arent Berntsen i Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed fra 1655: "Holbeck Slots Lehn hvorudi er kun Tuze-Herrit allene oc den Kiøbstad Holbeck, liggendes 7 Mile West-Norwest fra Kiøbenhafn, til hvilcken Isefiord, fra den Norder Ende af Landet, 3 Mile opløber oc der til giør god Indseigling saa at ofte mange store Skibs Ladinger aff Korn oc andet, der fra til Holland, Norge, Tyskland oc omliggende Stæder, udføris. Oc efter at det der omkring giffver et rigt oc got Korn Land, tilhandle sig der Borgerskabet, af omliggende Herre-Gaarde oc Bønder, store Partier Korn, hvilcket de udskibe, oc igien indføre andre grofve Vahre, af Salt, Jern, Hommel, u. Hvorpaa de oc hafve god Aftreck, saa det sammesteds gifver nogle velformuende Indvaaner."Berntsen, s. 32
Tilbagegangen for byen begyndte med Karl Gustav-krigene 1658–60, da slottet blev ødelagt, og da byen led under fjendens hærgninger, og den sank snart ned til at være en ubetydelig by.
Under enevælden
I 1672 havde købstaden 879 indbyggere, i 1769 1.211 og 1787 1.159 indbyggere. Årene 1719–88 opførtes der ikke en eneste ny bygning, og i Pontoppidans Danske Atlas(VI S. 193) hedder det 1774: "Byens Handel og Næring er paa 40 Aar utroelig aftaget, saa at Byens Indvaanere til største Delen ere meget forarmede og ringe". Først ved slutningen af det 18. århundrede begyndte byen at komme til kræfter under det almindelige opsving i landets handelsforhold, og ved større foranstaltninger i det 19. århundrede, navnlig anlæggelsen af Havnen, kom den i jævn fremgang.
I det 17. og 18. århundrede havde Holbæk fra tid til anden en garnison, for det meste af ryttereskadroner. Også i det 19. århundrede var den garnisonsby.
Den tidlige industrialisering thumb|Maleren Thorald Læssøe gengav udsigten mod Holbæk i 1850. thumb|Holbæk 1900. Holbæk havde årlig 6 markeder, 2 i marts og 1 i april (heste og kvæg), 1 i juni (heste, kvæg og skovbovarer), 1 i oktober (kvæg) og 1 i november (kreaturer).J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 378
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: 7 brændevinsbrænderier, 1 tobaksfabrik, 1 jern- og metalstøberi, 1 ølbryggeri, 2 bomuldsvæverier, 3 farverier, 5 garverier, 2 pottemagerier, 1 bogtrykkeri. Desuden 3 vindmøller og 1 hestemølle.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 211f Af fabrikker og industrier havde byen i 1872: 6 brændevinsbrænderier, 2 tobaksfabrikker, 1 kalkbrænderi, 2 uldspinderier, 2 jern- og metalstøberier, 3 ølbryggerier, 3 bomuldsvæverier, 3 farverier, 6 garverier, 2 pottemagerier, 2 bogtrykkerier, desuden 3 vindmøller og 1 hestemølle samt 1 skibsbyggeri.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 233 Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: 3 tobaksfabrikker, 1 uldspinderi, 2 jern- og metalstøberier, 2 ølbryggerier, hvoraf det ene tillige bryggede bayersk øl, 2 bomuldsvæverier, 3 farverier, 5 bogtrykkerier, 2 vejrmøller, 1 dampmølle, 1 andelssvineslagteri, der dog lå i det tilgrænsende landsogn, 1 frugtvarefabrik med mere.
I Holbæk blev udgivet 3 aviser: Holbæk Amts Avis, Holbækposten og Holbæk Amts Dagblad, samt ugebladet Skyttetidende.
Holbæks befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 2.638 i 1850, 2.811 i 1855, 2.971 i 1860, 2931 i 1870, 3.265 i 1880, 3.915 i 1890, 4.574 i 1901, 5.269 i 1906 og 5.915 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 408 levede af immateriel virksomhed, 1.571 af håndværk og industri, 813 af handel og omsætning, 50 af søfart, 87 af fiskeri, 178 af jordbrug, 34 af gartneri, mens 624 fordeltes på andre erhverv, 82 levede af deres midler, 54 nød almisse, og 14 var i fængsel.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 377 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 5.269, heraf ernærede 355 sig ved immateriel virksomhed, 258 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 161 ved fiskeri, 2.755 ved håndværk og industri, 1.160 ved handel med mere, 267 ved samfærdsel, 191 var aftægtsfolk, 110 levede af offentlig understøttelse og 12 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 4
Mellemkrigstiden
I 1910'erne blev byen et prøvefelt for arkitekturen fra Bedre Byggeskik bevægelsen.
Gennem mellemkrigstiden var Holbæks indbyggertal voksende: i 1921 11.198Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 2, i 1925 11.831Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2, i 1930 12.473Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 165, i 1935 12.493Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 165, i 1940 12.790 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 6 Men samtidig skete der en vækst i forstæder i Butterup-Tuse Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Holbæk.