Tarbert (= er den største bebyggelse på øen Harris i de Ydre Hebrider i Skotland. Navnet betyder "landtange", "overgangssted" eller "overbæringssted" på skotsk gælisk. Landtangen mellem fjordene West Loch Tarbert og East Loch Tarbert forbinder den sydlige del af Harris med den nordlige del af Harris og Lewis. I 1981 havde Tarbert 503 indbyggere.
Tarberts sognekirke under Church of Scotland blev opført i 1862 og tilhører Harris Sogn. Tarbert har også en kirke tilhørende Free Presbyterian Church of Scotland. The Very Rev Mackintosh MacKay var præst ved sidstnævnte i 1860'erne.
Økonomi Destilleriet Isle of Harris, der fremstiller skotsk whisky og gin, ligger i Tarbert.
Harris Hotel er et veletableret hotel i Tarbert. Det var oprindeligt kendt som Tarbert Hotel, efter at det i 1865 blev opført af den 7. jarl af Dunmore som et rekreativt opholdssted for lystfiskere. Hotellet har været ejet af den samme familie siden begyndelsen af 1900-tallet. J.M. Barrie opholdt sig på hotellet i 1912 på vej til godset ved Amhuinnsuidhe og indgraverede sin signatur i et vindue i spisesalen.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Byer i Skotland Kategori:Ydre Hebrider