Diablo er et computerbaseret action-rollespils hack 'n' slash fra Blizzard Entertainment. Spillet blev første gang udgivet den 31. december 1996.

Spillet foregår i den fiktive verden Sanctuary, nærmere bestemt i og under landsbyen Tristram. Spilleren kan vælge mellem tre klasser: warrior, rogue eller sorcerer. Målet med spillet er at kæmpe sig igennem 16 niveauer fyldt med diverse monstre, og til sidst besejre hovedantagonisten dæmonen Diablo.

Diablo blev i 1997 efterfulgt af udvidelsen Diablo: Hellfire, udviklet af Sierra Entertainment, da Blizzard havde travlt med at udvikle Warcraft. Af denne grund kunne denne version ikke spilles over nettet, ligesom den originale version kunne (og stadig kan). Senere kom to efterfølgere Diablo II (2000) og Diablo III (2012).

Referencer

Kategori:Computerspil fra 1996 Kategori:Macintosh-spil Kategori:PlayStation-spil Kategori:Windows-spil Kategori:Computerrollespil Kategori:Singleplayer-spil Kategori:Multiplayer-spil