København Zoo eller Zoologisk Have i København er en på 11 ha stor zoologisk have på Valby Bakke på Frederiksberg ud til Roskildevej.
København Zoo har 195 fuldtidsansatte og et årligt besøgstal på ca. 1.3 mio. Der er mere end 4.000 dyr fordelt på over 250 arter i København Zoo. Siden 2019 har ZOO huset to kæmpepandaer på lån fra Kina, og er dermed en af ganske få zoologiske haver i Europa med arten.
Historie left|thumb|Direktør Niels Kjærbølling 1859-1871 København Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Han fik af Overdirektoratet for de Kongelige Haver overdraget Prinsesse Vilhelmines Have, som omfattede omtrent det område, der i dag er dækket af Zoologisk Haves restauranter (bygget 1899) og den store forplads, samt en del af løvernes nuværende anlæg på den ene side og storkenes på den anden. Den var indhegnet af et plankeværk. Haven havde en pavillon med et konditori og en udstilling af udstoppede fugle.
I 1861 blev også Prinsesse Carolines Have indlemmet i haven; området ligger til højre herfor, ved Zoos nuværende hovedindgang, samme område, hvor tårnet og fuglesøen ligger. I 1867 blev en del af frugttræplanteskolen, Sallys Planteskole i Brune Dyrehave indlemmet, og i i 1872-1873 efter at Zooen overgik til at være til et aktieselskab 1872, blev den i 1873 yderligere udvidet med resten af brune Dyrehave på Frederiksberg.Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg Derefter omfattede zooen hele det nuværende område nord for Roskildevej. Denne størrelse havde haven indtil 1953, hvor afdelingen i Søndermarken blev åbnet.
thumb|left|København Zoo 1873 De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling, hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte. De lavede håndværk og fremviste jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange daglig. Vi elskede de farvede i Zoologisk Have | Videnskab.dk
Charles Darwins evolutionsteori gjorde at flere zoologiske haver gik over til at fremvise grupper af beslægtede dyr sammen. Således viste man alle rovdyrene ved siden af hinanden, alle hjortene for sig, alle okserne for sig osv. I København Zoo var indretningen i starten mindre systematisk, men efterhånden blev princippet også gennemført her. I dag er det dog forladt igen til fordel for det geografiske princip, hvor dyrene går sammen efter hvor de lever henne, ikke efter hvem de er nærmest beslægtet med. En rest af den artsmæssige opdeling ser man i det gamle abehus fra 1891, som i dag er Primaternes Verden og viser mindre primater på tværs af verdensdelene.
Skoletjenesten blev oprettet i 1972, og nu kunne Zoologisk Have tilbyde undervisning til grundskolen og ungdomsuddannelserne. I 1976 blev det første biologiske værksted med tilhørende dyrestald taget i brug.
Anatomiske haver I perioden fra 1878 til 1909 udstillede København Zoo og Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så gæsterne kunne gives en smagsprøve på deres “primitive vaner og skikke” i det “civiliserede” København. Under en 30 år lang periode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger, også kaldet folkekaravaner, hvor haverne fremviste blandt andre “indianere”, “eskimoer“, “beduiner” og “afrikanere“. I 1901 trak det 18.000 gæster til København Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby. Vi elskede de farvede i Zoologisk Have
Hunde i København Zoo For at fremme det private avlsarbejde i Danmark, havde København Zoo i perioden 1875-1929 hundeopdræt, hvor man især avlede danske racer, som Granddanois (i samtiden kaldet "Den store danske Hund") og Dansk Gårdhund. Ved århundredeskiftet var der 76 Granddanois og fem Broholmere i hundegårdene ud mod Fasanvejen.Vejleder for Besøgende i Den Zoologiske Have ved Kjøbenhavn (Schultz, København, 1891)Bent Jørgensen: Zoo – en historie om dyr og mennesker gennem 125 år (Forlaget Rhodos, 1984); Peter Nørresø Haase, informationschef i Zoologisk Have Broholmere blev i perioden 1859-1929 blandt andet brugt til at amme havens store kattedyr.BroholmerBroholmerens historie Siden 2004 har SKAT trænet deres penge- og narkohunde i København Zoo, hvor hundene bliver ekstra udfordret af zoodyrenes eksotiske lyde og lugte.SKAT træner hunde i Zoo | Copenhagen Zoo - Zoo Youtube
Historiske bygninger
thumb|right|Kamelerne med udkigstårnet og restauranten i bindingsværk i baggrunden. thumb|right|Ormegården med danske krybdyr og padder Bygningerne i København Zoo stammer fra mange perioder og afspejler skiftende tiders syn på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, Udkigstårnet Zootårnet fra 1905 er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade. Det er inspireret af Eiffeltårnet i Paris og tegnet af Theodor Andreas Hirth. Det gamle elefanthus var fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram og blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster.
Mange af havens ældre bygninger var tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937) og Girafhuset (1938-39, præmieret), som nu begge er revet ned. Det Store Rovdyrhus blev revet ned i 1982, da der skulle skaffes plads til den ny Abejungle. Andre Schlegel-anlæg er Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Den ældste bygning, der stadig benyttes, blev opført i 1872-1873 som stald til yakokser. I dag bruges bygningen til kameler.
De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de bygninger, som fandtes længst tid i haven, var hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup. Den blev nedrevet i 1995 og erstattet af den nye hovedindgang fra 1996, som er tegnet af Christian Cold.
Ledelse thumb|Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon 1954-1956 1859-1871 Direktør Niels Kjærbølling 1871-1874 Direktør Fritz Hugo Kjærbølling 1874-1886 Inspektør C.F. Fencker – afbrudt af en pause fra 1881-1882, hvor inspektør William Sørensen og efterfølgende inspektør S. Jensen var ansat 1886-1887 Inspektør W. Rose 1887-1889 Inspektør P. Pallensen 1889-1900 Inspektør C.A. Hofman-Bang, senere administrerende direktør 1900-1910 Administrerende direktør Julius Schiøtt 1910-1924 Administrerende direktør Waldemar Dreyer (en overgang i 1910 indsat administrator Lassen Landorph) 1925-1942 Administrerende direktør Theodor Alving 1943-1954 Administrerende direktør Axel Reventlow 1954-1956 Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon 1956-1969 Administrerende direktør Svend Andersen 1969-1978 Administrerende direktør Arne Dyhrberg 1979-1994 Administrerende direktør Bent Jørgensen 1994-2011 Administrerende direktør Lars Lunding Andersen og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst 2011-2012 Konstitueret administrerende direktør Bengt Holst 2012-2017 Administrerende direktør Steffen Stræde og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst 2017-2023 Administrerende direktør Jørgen Nielsen 2023- Administrerende direktør Pernille Mehl
Elefanterne
Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden de to første kom i 1878. Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 14 elefantunger i Zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i 1914. Det nye elefanthus blev bygget og stod klart 2008. Her bor nu Zoos syv asiatiske elefanter (Elephas maximus). Totalt har 69 elefanter boet i København Zoo, af disse var yderligere 61 asiatiske elefanter og 8 var afrikanske elefanter (Loxodonta africana). Siden 1977 har Zoo kun haft asiatiske elefanter.
Det gamle elefanthus Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram, som blev en del af kulturarven for de fleste københavnere. Huset husede gennem årene også næsehorn, flodheste og tapirer. Men som hjem for havens største dyr var det blevet utidssvarende og et nyt blev bygget og stod klart 2008. Det gamle elefanthus blev herefter anvendt til andre formål indtil november 2017, hvor det blev revet ned for at give plads til et nyt pandaanlæg.
Det nye elefanthus
thumb|Gandhi og Kungrao i det nye elefanthus-anlæg Elefanthuset fra 2008 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster og anlægsdelen er formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Huset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler lukker lys ind i elefanternes stalde.
Fakta om det nye elefanthus Arealer Publikumsareal: 2.300 m² Serviceareal: 700 m² Elefanters indeareal: 1.360 m² Elefanters udeareal: 3.350 m²
Pandaerne
thumb|Chi Chi den første panda i Danmark findes nu udstoppet på Natural History Museum i London
I november 2017 gik man i gang med at bygge et 4.000 m² stort anlæg til Stor Panda (Ailuropoda melanoleuca) designet af arkitekterne Bjarke Ingels og David Zahle. Anlægget til 160 millioner kroner er udformet som en stor yin og yang-figur og ligger helt op ad "det nye" elefanthus og blev indviet og åbnede for offentligheden den 11. april 2019.
Pandaerne lever adskilt i anlægget da de også i naturen lever alene. De møder kun hinanden ganske få dage om året, når hunnen er i brunst med en mulighed for at få bjørnene til at parre sig. Eventuelle unger skal sendes til Kina. Pandaerne spiser dansk bambus, som dyrkes på en fem hektar stor mark ved Vordingborg.
Pandaerne kommer fra det kinesiske avls- og forskningscenteret Wolong Panda Reserve Chengdu. Danmark låner de to pandaer Xing Er og Mao Sun af Kina I 15 år for omkring 100 millioner kroner. Over 90% af pengene er øremærket til naturbevarelsen af pandaen i Kina og til pandaforskning. thumb|Mao Sun, 2025
Det er ikke første gang man fremvist panda i København Zoo, pandaen Chi Chi var i sommeren 1958 var på en tre ugers gæstevisit i Københavns Zoo. Det gav massiv medieomtale. Ikke mindst i forbindelse med en kontroversiel hændelse, hvor pandaen gik i skumbad med den unge fotomodel Bitten Danielsen og bed hende i forbindelse med optagelser til en reklamefilm. Pandaen Chi Chi ankom til London Zoo i september samme år. Selvom det oprindeligt var planlagt, at Chi Chi kun skulle være i den engelske zoo i tre uger, besluttede den zoologiske have at købe hende i stedet. Chi Chi boede i London Zoo indtil sin død i 1972 og fungerede som inspiration til et tidligere logo for World Wildlife Fund.
Rød panda Rød panda (Ailurus fulgens) findes også i Zoo siden 2016 og pandaparret yngler.
Naturbevarelse
Zoologisk Have arbejder med naturbevarelse i Danmark og internationalt med fokus på opdræt af truede dyr, forskning og formidling. Havens bevarelsesarbejde tager udgangspunkt i de primære trusler mod global biodiversitet: habitattab som følge af arealanvendelse, overudnyttelse af vilde arter, forurening, klimaforandringer og invasive arter. Haven er tilknyttet det europæiske avlsprogram European Endangered Species Programme (EEP) for en række truede arter, herunder amurleopard og kæmpepanda. Haven er den eneste zoologiske have i Europa med en avlspopulation af tasmansk djævel.
Den afrikanske afdeling i Søndermarken thumb|Grants zebraer (Equus burchelli boehmi) thumb|right Det samlede projekt med den afrikanske afdeling blev muliggjort med den største donation i Zoos historie, fra OJD Fonden og Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond.
Savannen