thumb|Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). thumb| Morgen efter Slaget ved Waterloo, maleri af John Heaviside Clarke. thumb|Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. thumb|Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. thumb|Relief fra Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca. 1175 f. Kr. Krig (også kaldet militær konflikt) er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død. Krigsførelse er betegnelsen for de måder som krigshandlinger udføres på, hvad enten de udføres af regulære militære styrker eller mere irregulære militser. I total krig er krigsførelsen ikke begrænset til militære mål, men fører oftest til omfattende ødelæggelse og tab blandt civile. Det modsatte af krig er fred.. Årsagerne til krig kan være et ønske om at erobre landområder, opnå adgang til råstoffer, historiske nationale stridigheder eller uoverensstemmelser om religion.
Krigsteoretikeren Carl von Clausewitz definerede i sit værk Vom Kriege krig som "en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje".Carl von Clausewitz (2010) For Clausewitz kunne en krigs modstandere både være stater såvelsom en befolkningsgruppe og en stat, som i guerillakrig. Senere anså man ud fra marxistisk-leninistisk krigsteori krigen som et instrument, der kan anvendes i klassekampen. I dag defineres krig mere generelt som et væbnet opgør mellem to eller flere parter. Visse forskere anser krig som et universelt og iboende træk ved den menneskelige natur,Šmihula, Daniel (2013): The Use of Force in International Relations, p. 67, mens andre hælder til, at krig fremkaldes af særlige socio-kulturelle eller miljømæssige omstændigheder.Paul James og Jonathan Friedman (2006): Globalization and Violence, Vol. 3: Globalizing War and Intervention . London: Sage Publications
Verdenshistoriens mest dødelige krig er Anden Verdenskrig i midten af 1900-tallet med 60-85 mio. døde, fulgt af de mongolske erobringer i 1200-tallet med op til 60 mio. døde.The Cambridge History of China: Alien regimes and border states, 907–1368, 1994, side 622 i: Matthew White (2011): The Great Big Book of Horrible Things: The Definitive Chronicle of History's 100 Worst Atrocities Hvis tabet af menneskeliv opgøres som procent af indbyggertallet før krigen er Tripelalliancekrigen i Paraguay i 1860-erne den mest dødelige, idet mere end halvdelen, og nogle mener endda helt op til 90 % af Paraguays befolkning omkom i denne krig. Ud af den hviderussiske sovjetrepubliks 9 mio. indbyggere i 1941 blev 1,6 mio. dræbt under Anden Verdenskrig. Udover tab på slagmarken døde 700.000 i krigsfangenskab, foruden 500.000 jøder og 320.000 såkaldte partisaner, af hvilke langt de fleste var ubevæbnede civile.Timothy Snyder (2010): Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin, Basic Books, 250 sider
I 2013 døde 31.000 mennesker i krig, mens det i 1990 drejede sig om 72.000,GBD 2013 Mortality and Causes of Death, Collaborators (17 December 2014). "Global, regional, and national age-sex specific all-cause and cause-specific mortality for 240 causes of death, 1990-2013: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2013" . Lancet. 385(9963): 117–71. PMC 4340604 . PMID 25530442 . doi:10.1016/S0140-6736(14)61682-2 og krig ansås i begyndelsen af 2000-tallet for menneskehedens sjettestørste problem. Udover tab af menneskeliv medfører krig sædvanligvis ødelæggelse af infrastrukturer og økosystemer, fald i social velfærd, sult, omfattende flygtningestrømme væk fra krigsområdet og mishandling af krigsfanger og civile.Tanton, John (2002). The Social Contract, side 42Moore, John (1992). The pursuit of happiness. side 304Baxter, Richard (2013): Humanizing the Laws of War. side 344 I krigens kølvand følger ofte udstrakt brug af propaganda og gyldne tider for våbenproducenter og våbenhandlere.Chew, Emry (2012): Arming the Periphery. side 49
Krigsførelse
Krig er en politisk metode, hvor man med militære magtmidler søger at passivisere eller tilintetgøre sin modstander. Hertil behøves en strategi, en plan for hvordan man i det givne internationale politiske miljø anvender sin militære såvelsom civile magt til at sikre egne mål imod modstanderen. Strategien gennemføres ved, at man indsættes styrker fra alle værn i operationer rettet mod modstanderen. Under operationerne følger de militære styrker en taktik for at bringe sig i stilling, gennemføre kampen og tilintetgøre, tilfangetage eller fordrive fjenden. Krige foregår således normalt på tre forskellige niveauer eller planer, som nærmere kan beskrives således: thumb|Kort over Slaget ved Waterloo. Det strategiske plan er efter vestlig opfattelse underlagt politikken. Når man står i en interessekonflikt med en modstander, vil man formulere en politisk målsætning, som fastlægger en grundlæggende tilgang til konflikten, som søges løst ved brug af alle til rådighed stående midler, det være sig diplomatiske, økonomiske, efterretningsmæssige og militære. Der skelnes her mellem direkte og indirekte strategi. Den direkte strategi går ud på at påtvinge modstanderen sin vilje vha. brug eller trusler om brug af militær magt, mens indirekte strategi omfatter andre magtmidler end de militære. Direkte og indirekte strategi udelukker ikke hinanden, men supplerer tværtimod ofte hinanden i et indbyrdes afstemt samspil. Valget af magtmidler og fremgangsmåder for at nå målet, herunder vægtningen af indirekte og direkte strategi, afhænger både af modstanderens sårbarhed og ens egne muligheder og råderum. På det operative plan omsættes de politiske intentioner og militærstrategiske retningslinjer til befalinger til brug i den taktiske krigsførelse. Der defineres operative mål, som dele af en overordnet plan, hvor der tages hensyn til alle nødvendige taktiske og logistiske foranstaltninger. På det taktiske plan afstemmes og koordineres alle de ting, som skal indgå i selve kamphandlingen. Her sættes målsætningerne fra det operative plan i værk, idet man søger at optimere udfaldet ved at lade de tilgængelige ressourcer samarbejde bedst muligt på slagmarken.
Kong Frederik den Store af Preussen, der anses som en af alletiders største militærteoretikere, opnåede især sit indgående kendskab til krigsførelse ved personligt at stå i spidsen for sine soldater på slagmarken. Her indførte han en ny skæv slagorden, som var stærkt medvirkende ved flere af hans sejre, hvor hans soldater var fjenden talmæssigt underlegne, samt i kombination hermed brugen af indre linjer, som medvirkede til at sprede fjendens tropper og forlænge, og dermed forsinke fjendens kommandoveje.
Frederik den Stores tankegang førte til, at militære angreb kunne udføres langt hurtigere og mere synkront end tidligere, men hans ideer spredte sig også til resten af det preussiske samfund, som oplevede et langt højere tempo inden for "finansiering, diplomati, forskning, sundhedsvæsen, uddannelse, statsforvaltning og endda forvaltningsret og domstolskontrol". Nogle årtier senere påpegede von Clausewitz i sine værker om krig behovet for at kunne gøre mange forskellige indsatser samtidigt, for at undgå den træghed og "tåge og friktion", som han så som forhindring for enhver planlægning. Disse tanker videreførtes i Tysklands krigsførelse under verdenskrigene, som igen inspirerede den japanske krigsindsats under 2. verdenskrig, herunder den japanske krigsindustri. Og denne færdighed i at koordinere indsatserne ligger faktisk til grund for produktion og ledelse efter lean-metoden, oprindeligt udviklet hos japanske Toyota.
Typer af krigsførelse
thumb|Gasset, maleri af John Singer Sargent. Alfabetisk liste over forskellige former for krig: I asymmetrisk krigsførelse har de stridende parter meget forskellig militær slagkraft, som det fx ses hvor interimistiske oprørshære kæmper mod veltrænede og veludrustede regeringsoldater. I atomkrig benyttes udelukkende eller hovedsageligt kernevåben. I biologisk krigsførelse anvendes våben, som spreder død og sygdom ved hjælp af bakterier, vira og svampe. I borgerkrig foregår kampene mellem forskellige befolkningsgrupper inden for samme land. I cyberkrig angriber en stat eller organisation en (anden) stat med henblik på at ødelægge dennes informationsteknologi og it-infrastruktur, fx strømforsyning, internet, tv-signaler, finans-infrastruktur og transportsystem.Lewis, Brian C. "Information Warfare". Federation of American Scientist. Archived from the original 1997-06-17. Hentet 27 Feb 2017. I kemisk krigsførelse anvendes kemiske våben i kampene, som det fx sås under Første Verdenskrig, hvor mere end en million mand døde efter giftgasangreb, heraf mere end 100.000 civile.D. Hank Ellison (2007): Handbook of Chemical and Biological Warfare Agents, Second Edition. CRC Press. side 567–70. Kold krig er, når to rivaliserende lande ikke indgår i direkte krig, men stadig prøver at besejre hinanden igennem politik, handel, militær magt, international støtte, stedfortræderkrige, alliancer eller bare general dominans over hinanden. Konventionel krigsførelse begynder med krigserklæringer mellem lande, som dernæst bekæmper hinanden uden eller med meget begrænset brug af masseødelæggelsesvåben. I stedfortræderkrig eller proxykrig bliver en side af en krig hjulpet gennem luftstøtte, våben eller frivillige soldater af en fremmede nation i håbet om at få en ny allieret eller i håb om at forhindre deres rival i at få allierede. I total krig benyttes alle former for våben og taktikker, uden hensyn til regler for krigsførelse eller legitime militære mål, normalt med store civile tab og opofrelse til følge. I en verdenskrig deltager størstedelen af verdens lande, kampene foregår på flere kontinenter og er meget destruktive og blodige.
Kampmoral og krigens psykologi En krigs udfald afhænger meget af soldaternes kampmoral, og dermed af deres vilje til at fortsætte kampen, når det bliver ubehageligt. Soldaterne i 1. verdenskrigs skyttegrave blev fx så massivt beskudt med artilleri, at de ofte blev så lammede af skræk, at de fleste af dem, helt op til 90 %, under angreb ikke var i stand til at affyre deres våben, fordi de var gået i sort. Som følge heraf ændrede man i mellemkrigsårene soldaternes træning, så den i højere grad gik ud på at opøve en kampadfærd bestående af automatreaktioner, så soldaten ikke skal standse op og tænke, før han kan handle. Man lod desuden under træningen soldaterne skyde til måls mod menneskesilhouetter i stedet for skydeskiver, så de vænnede sig til at skyde mod rigtige mennesker.Krigspsyke: Kan man vinde en krig med mod og vilje? artikel af Nils Thorsen i Politiken, 13. marts 2022
Under 2. Verdenskrig begyndte man med jævne mellemrum at trække soldaterne væk fra fronten, så de kunne få en pause og få spist og sovet ordentligt. Desuden blev man klar over betydningen af sammenholdet i grupperne, de mindste infanterienheder på 6-10 mand. Her opstår der et helt særligt kammeratskab, fordi det man er sammen om drejer sig om liv og død, og man føler et meget stort ansvar for hinanden. Man kunne bl.a. under 2. verdenskrig se, at når der kom friske soldater til en sådan gruppe, steg tabene, fordi de nytilkomne svækkede sammenholdet, fordi man endnu ikke havde lært hinanden godt nok at kende. En undersøgelse af kampmoralen blandt danske soldater i Afghanistan har vist, at tre forhold er afgørende, nemlig sammenholdet omkring en fælles opgave, et klart formål med den overordnede mission, samt tillid til lederne.
Historie Krigens historie kan følges lige så langt tilbage i tiden som menneskets historie.
Fra de tidligste mennesker til stenalderen og den neolitiske revolution thumb|Menneskeknogler med spor efter krig, dels kranium knust af økse, dels overarmsknogle med indlejret pilespids. thumb|Spydspidser fra Illerup Ådal.