thumb|150px|Akkolader En akkolade (i daglig tale tuborgklamme og variationer deraf) er et skrifttegn. Dansk Sprognævn anbefaler tuborgklamme som benævnelse for tegnet i ikke-musiske sammenhænge.
Formålene med tegnet er hovedsageligt tekniske, og deraf må især nævnes:
Datalogi – til at definere et lokalt scope i mange programmeringssprog Matematikken – til gruppering af udtryk i matematiske ligninger, eller til angivelse af tællelige mængder. Musikken – til markering af en sammenhæng mellem nodesystemer, f.eks. højre- og venstrehånds nodesystemer i klaversatser.
På engelsk hedder tegnet braces eller curly brackets. Akkolade i matematisk brug
Angivelse af en mængde på ufuldstændig listeform:
N = {1,2,3,4,5...}
Akkolade i musikken Akkolade bruges her til at angive klaverets højre- og venstrehåndssystemers sammenhæng, mens sangernodens tilknytning her må nøjes med markering med lodrette taktstreger.
300px|Første to takter af en traditionel børnesang. Akkolade indenfor it Programstump i programmeringssproget C:
<nowiki>#include <stdio.h>
int main() { printf("Hej verden!\n"); return 0; }</nowiki>
Hvorfor akkoladen kaldes en væltet tuborg Det danske navn, tuborgklammen, er et eksempel på, hvordan et kendetegn ved et produkt kan svinge over til at være et begreb. I forbindelse med deres markedsføring benytter bryggeriet Tuborg en parasol, der netop har form som en akkolade. Firmabilernes førerhus og firmaets hestetrukne vogne, som man tidligere ofte så i gadebilledet i København, har en overdækning som set fra siden kan minde om et vandretliggende akkoladetegn. Resultatet er blevet, at den lodrette akkolade også kaldes en væltet tuborg.
Kategori:Matematisk notation Kategori:Typografi