Brørup er en stationsby i Sydjylland med beliggende i Brørup Sogn. Byen ligger i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark. Første del af navnet kommer af bryde, som betyder "godsforvalter", mens anden del er en afledning af torp.

Brørup har to kirker, den ene er Johanneskirken inde i selve byen, mens Brørup Kirke (i daglig tale Brørup Gl. Kirke) ligger et par kilometer uden for byen i nordvestlig retning. Sidstnævnte kirke stammer fra 1300-tallet. Ca. fire kilometer i sydøstlig retning ligger Sønderskov Hovedgård, der er en herregård fra 1400-tallet. På herregården ligger Egnsmuseet på Sønderskov med genstande fra oldtiden til middelalderen og i forhallen en stor sten på tre tons med runer inskriberet. I Tirslund Plantage ca. tre kilometer vest for Brørup findes en anden kæmpesten, nemlig Tirslundstenen, som er Danmarks næststørste.

Hver fredag året rundt er der markedsdag og husdyrauktion i Brørup på markedspladsen i byens vestlige udkant (dog om lørdagen i påskeugen og om lørdagen efter store bededag, i stedet for fredagene – omkring jul og nytår er der også lejlighedsvis ændringer). Husdyrauktionen er Nordeuropas største. I forbindelse med husdyrauktionen ligger markedspladsen (med stadepladser) såvel udendørs som i haller indendørs.

Fra Brørup er der 10 kilometer til Vejen, 26 til Ribe, 33 til Kolding, 40 til Grindsted og 43 til Esbjerg.

Historie

Brørup er en forholdsvis ny bebyggelse. I ældre tid lå Brørup kirke ved landevejen, alene for sig selv. I 1874 anlagdes jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov (Kolding) et godt stykke syd for landevejen med station der, hvor landevejen mod Ribe krydsede banen. På trods af nærheden til landsbyen Æskelund fik stationen navn efter kirke og sogn. I 1879 beskrives forholdene således: "Brørup Kirke, beliggende ved Landeveien fra Varde til Kolding; Præstegaarden Præstkjær ¼ M. vest for Kirken ved samme Landevei; Byerne Æskelund med Skole, praktiserende Læge, Apothek, Kjøbmandshandel, Kro, Jernbanestation (Brørup St.)".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 500 Trods beskrivelsen lå disse tjenester ikke samlet men spredt langs landevejen med kroen øst for landsbyen, apoteket ved det vejkryds hvor den øst-vestgående landevej skar den nord-syd-gående til Ribe med forbindelsen til den nye station, der lå ca. 1,5 km syd for landevejskrydset.Målebordsblad 1842-99; Trap, 2. udgave, Kort over den sydlige Deel af Ribe Amt

Efterhånden voksede der en ny samlet bebyggelse op ved stationen. I 1880 boede der 53 personer ved Brørup station, i 1890 100 personerBalle-Petersen, s. 33, men i 1901 boede der allerede 500 personer. Ved århundredeskiftet beskrives byen således: "Brørup Stationsby, ved Ribevejen, med Forskole, Missionshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1897; ..., Antal af Konti 336), Købmandshdl., m. m., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Eskelund med Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Andelsmejeri og Kro".J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 792 Brørup havde dermed udviklet sig til en mindre oplandsby for omegnen.

Efter århundredeskiftet fortsatte Brørup sin udvikling: i 1906 havde byen 607 indbyggereFolketællingen 1906, s. 58, i 1911 850 indbyggereFolketællingen 1911, s. 112, i 1916 1.121 indbyggereFolketællingen 1916, s. 75, i 1921 1.149 indbyggere1.212 ifølge Folketællingen 1921, s. 81, tallet rettet i 1930 og 1935, i 1925 1.341 indbyggere, i 1930 1.423 indbyggereFolketællingen 1930, s. 183, i 1935 1.461 indbyggereFolketællingen 1935, s. 182, i 1940 1.509 indbyggereFolketællingen 1940, s. 134, i 1945 1.650 indbyggereFolketællingen 1945, s. 419, i 1950 1.845 indbyggereFolketællingen 1950, s. 45, i 1955 2.105 indbyggereFolketællingen 1955, s. 14*, i 1960 2.106 indbyggereStatistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203, i 1965 2.253 indbyggereFolketællingen 1965, s. 14.

Af Brørups 1.423 indbyggere i 1930 ernærede 140 sig ved landbrug, 564 ved industri, 180 ved handel, 147 ved transport, 52 ved immateriel virksomhed, 129 ved husgerning, 176 var ude af erhverv og 35 uoplyst.Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 160

Venskabsbyer Brodnica, Polen

Befolkning

Noter

Litteratur Poul Balle-Petersen: "De nye byer" (i Arv og Eje 1976, s. 69-72, her citeret fra Chr. R. Jensen (red.): Stationsbyen. Rapport fra et seminar om stationsbyens historie 1840-1940; Aarhus 1980;

Eksterne henvisninger Brørup Sogn Egnsmuseet på Sønderskov Vejen Kommune Brørup Marked

Kategori:Byer i Vejen Kommune