Slagelse er en by på SydvestsjællandArkiv.dk ca. 90 km fra København med . Byen er Sjællands ottendestørste og ligger i Slagelse Kommune i Region Sjælland.
Som handelsby har den et stort opland og er et naturligt centrum med gågader og indkøbscentre ikke mindst med Vestsjællandscentret som det helt store handelssted. I den sydøstlige del af Slagelse ligger Gardehusarkasernen, hvor Gardehusarregimentet holder til. Kasernen har 200 ansatte og kan huse op til 2000 soldater. Desuden findes adskillige uddannelsesinstitutioner.
I 1939 blev institutionen Andersvænge opført på Rosenkildevej i den nordlige del af byen Området skiftede i 2003 navn til Rosenkildeparken. På arealet er der boliger og andre tilbud til mennesker med udviklingshæmning, autisme eller anden funktionsnedsættelse.Nielsen, Carsten Egø. 2013. Pasnings- og omsorgstilbud. I: Slagelse bys historie. Slagelse Arkiverne og Slagelse Kommune.
Midt i byen ligger en af de ældste teglstenskirker i Danmark, nemlig Sankt Mikkels Kirke bygget i 1300-tallet, og i den sydlige ende af byen ligger ruinerne af Antvorskov Kloster, der blev overdraget til munkeordenen johanniterne i 1164 af kong Valdemar den Store. Desuden findes et museum og ringborgen Trelleborg findes få kilometer fra byens centrum.
Etymologi
Navnet "Slagelse" kommer af det olddanske ord slagh som betyder "sænkning i terrænet", og af else, der er et andet ord for "løse".J.P. TRAP DANMARK, Sorø Amt, bind III, 1954 femte udgave, side 687. Citat: "Slagelse (ValdJb. Slauløsæ, Slaglæsæ, Saxo:Slaglosa; på latin ellers i reglen Slaulosia; gamle landsbynavn på -løse; Slag- betyder terrænsænkning, her måske om vejspor".
Historie Oprindelse
Slagelse (i Kong Valdemars Jordebog Slauløsæ og Slaglæsæ, 1374: Slawelsæ, 1575: Slaugelsé) er en meget gammel by.
I oldtiden lå der et hedensk kultsted, indtil Roskilde Biskop Svend Nordmand omkring år 1000 opførte en stenkirke. Da Antvorskov Kloster i midten af 1100-tallet kom til, rejste syge langvejs fra til klosteret for at blive helbredt af munkene: Det satte yderligere gang i handelen. Blandt disse munke var Hellig Anders, som har fået en kilde, Hellig Anders' Kilde opkaldt efter sig.
Middelalderen
I det 11. århundrede nævnes den som møntsted, idet man har mønter, der er prægede her under kongerne Knud den Store, Hardeknud og Knud den Hellige, og under de to sidste kongers tid nævnes møntmestrene Ulf og Fathir i Slagelse. Byen skal have fået sine første købstadsprivilegier 1280 af Erik Glipping, og 1289 tilstodes der den toldfrihed overalt undtagen på Skanør marked. Den 8. juni 1321 stadfæstedes dens privilegier. Fra Valdemar Atterdags tid bliver efterretningerne om byen mere fyldige. Denne konge gav 13. april 1348 bekræftelse på dens privilegier og føjede nye til, blandt andet gav han dens borgere lige rettigheder med Roskildeborgere. Vel led byen meget under Den Sorte Død, der skal have bortrevet omtrent en fjerdedel af befolkningen, men at den på den tid har været anset som en ret betydelig by, viser det der afholdte Danehof 3. maj 1376, hvor dronning Margrethe lod sin søn Oluf kåre til Konge. De følgende regenter viste også byen deres bevågenhed. Således bekræftede Erik af Pommern i 1403 dens privilegier, Christoffer af Bayern tilføjede nye 1441, 1460 bekræftedes de atter, 1489 tilføjedes nye, 1515 bekræftedes de af Christian II, 1534 gav grev Christoffer nye. I 1500-tallet virkede teologen Hans Tausen som munk på klosteret, indtil han drog mod Wittenberg i Tyskland for at studere ved universitetet. Da han vendte hjem, var han overbevist lutheraner og holdt i 1525 den første lutheranske prædiken i klosterets kirke.
I 1882 blev et depotfund gjort i teglstensgulv i kælderen på en bygning i Smedegade ved Gammeltorv.Slagelseskat måske tilbage til byen. SN.dk. Hentet 29/1-220Enigt byråd vil have Slagelseskatten tilbage til kommunen. TV 2 Øst. Hentet 29/1-2020 Skatten er gemt efter 1372,skatten er gemt efter dette år.Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. S. 244. . Hentet 24/1-2020Dehn-Nielsen, Henning 356 Oldtidsminder på øerne. Hentet 29/1-2020 og det er det største fund af guld fra middelalderen i Danmark,Guldskatten i Slagelse. Slagelseleksikon.dk. Hentet 29/1-2020
Renæssancen
Efter Grevens Fejde og reformationen bekræftede Christian III dem i 1552 og Frederik II 1561. I det hele var det vel til gavn for byen, at den sidstnævnte konge så ofte opholdt sig på det nærliggende Antvorskov, om også det på den anden side har medført byrder for borgerne, når de skulle holde staldrum til 500 heste beredt under hoffets ophold der. Christian IV (1597) og Frederik III (1648) bekræftede ligeledes dens Privilegier.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 594
Også hospitalet og kirkerne må være et vidnesbyrd om byens betydning i den senere middelalder. Foruden de to sognekirker og hospitalskirken havde den endnu to, nemlig Sankt Clemens Kirke (nævnt i et udateret brev fra senest 1223), om hvilken man for øvrigt intet ved, ikke engang hvor den har ligget, og Vor Frue Kirke (nævnt tidligst 1382), som har stået omtrent på den senere skoles plads, på hjørnet af Skovsøgade og Store Fruegade. Den er vist forsvunden kort efter Reformationen, thi 1551 udgår kongeligt brev om, at den "øde Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke", må nedtages til brug for sognekirken, præstegaarden, skolen og rådhuset. Vel omtales i slutningen af det 18. århundrede en lille kirke af bindingsværk, der stod på Frue Kirkeplads, men den har vist nok kun været et ligkapel. Hvornår latinskolen er oprettet, vides ikke; den går i alt fald tilbage til begyndelsen af det 16. århundrede. I Slagelse har der været et Sankt Knuds Gilde.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 595
Landbruget må i middelalderen og langt op i den nyere tid siges at have været byens vigtigste næringsvej, men den har også fra gammel tid været en af Sjællands betydelige handelsstæder på grund af sit rige opland. Endnu ved midten af det 17. århundrede kunne Arent Berntsen i "Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed", sige, at, skønt der ikke er indsejling til Slagelse, "forsættis der alligevel en stor Handel, eftersom der omkring er it saare got oc velbygget Land". Byen havde også tidligere så at sige sin egen havn, omtrent 1 mil vest for Byen ved Storebælt, nemlig Skibsholm havn, der vist har ligget ved udløbet af Tude å, og som måske allerede har været benyttet i middelalderen. Åen skal også tidligere have været meget bredere og dybere end nu. Frederik II befalede 1574, at havnen skulle nedlægges som handelshavn og kun måtte bruges som nødhavn, men da Slagelse-borgere klagede over den skade, dette forbud forvoldte dem, blev den atter åbnet i 1580.
Under enevælden
I 1648 klagede Korsør over det afbræk, havnen gjorde den, og efter at denne by var bleven stabelstad i 1661, blev Skibsholm havn endelig nedlagt 1664, og Slagelse måtte da søge Korsør havn. Fra den tid blev den overfløjet af Korsør: i 1672 havde Slagelse 1.832, i 1769 kun 1.289 indbyggere. Selvfølgelig har den også som de andre byer lidt meget ved hærgende ildebrande. I 1515 blev byskatten nedsat, fordi byen havde lidt stor skade ved ild, og lignende bestemmelser toges 1530, 1540 og 1650; en voldsom brand 22. juni 1652 fortærede omtrent 100 gårde og huse, hvorfor byen fritoges for skat i 3 år, og senere forlængedes denne skattefrihed for 5 år; om nye ildebrande berettes 1666 og 1669, i hvilket år der brændte 36 huse, 1740 brændte 44 gårde og huse samt rådhuset, 1772 hele Skovsøgade (22 gårde og huse), og 1801 afbrændte atter en del af byen.
thumb|Skt. Mikkels Kirke set fra Stenstuegade.
De berømte digtere og forfattere, B.S. Ingemann, Jens Baggesen og H.C. Andersen var elever på byens latinskole. Det var dog ingen succes for sidstnævnte, som gik på skolen 1822-26. Underviseren dr. S. Meisling gjorde tiden til en "plagelse" for unge Andersen.
Den tidlige industrialisering
Endnu omkring midten af 1800-tallet spillede det en rolle for byen, at den havde udskibningssteder med magasiner for udskibning af korn to steder ved Storebælt, ved Mullerup og Bisserup. Desuden havde byen angiveligt en stor oplandshandel med landbrugerne i omegnen.
Jernbanen (København)-Roskilde-Korsør kom til byen i 1856, men stationen blev anlagt lidt nord for byen; og i 1881 kom byparken Slagelse Lystanlæg. Egentlig stationsby blev Slagelse først i 1892 med flytningen af stationen ind til byen og opførelsen af den nuværende stationsbygning, tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe. I 1909 blev der bygget et elværk i byen, som i 1995 blev til Slagelse Musikhus. thumb|Den gamle spritfabrik på Valbyvej i Slagelse. Bygningerne anvendes i dag til kokke- og tjenerskole Den gamle spritfabrik på Valbyvej i Slagelse blev grundlagt i 1854. I midten af 1800-tallet havde Slagelse flere mindre brændevinsbrændere og distilateurer. Men i 1854 blev et af brændevinsbrænderierne flyttet ud på Jernbjerg mark. De to store fabriksbygninger i gule og røde mursten blev opført i 1880-erne. I de efterfølgende år blev det en meget stor arbejdsplads for byen. Frem til 1920 havde virksomheden flere skiftende ejere, men 1. juli 1920 overtog Aktieselskabet De Danske Spritfabrikker virksomheden. I begyndelsen af 1970´erne stoppede produktionen på Slagelse Spritfabrik, og i 1976 købte Slagelse Kommune bygningerne. I dag (2024) huser bygningerne Kokke- og Tjenerskolen under Zealand Business College (ZBC).Nielsen, Ole G. 2018. Historien om Spritfabrikken. I: Sjællandske 25. august 2018. thumb|Kloakdæksel produceret i Slagelse I 1855 havde Slagelse: 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 8 brændevinsbrænderier (heraf 5 med dampkedel), 4 garverier og feldberederier, 1 jernstøberi, 1 maskinfabrik, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 vatfabrik.J.P. trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 303 I 1869 havde Slagelse: 2 bogtrykkerier, 2 damp-ølbryggerier, 6 damp-brændevinsbrænderier, 4 garverier og feldberederier, 2 jernstøberier med maskinfabrikker, 5 mel- og grynmøller, 3 pottemagerier, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 2 uldspinderier, 1 limkogeri, 1 nålefabrik.J.P. trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Bind: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 348 Ved århundredeskiftet havde Slagelse af fabrikker og industrielle anlæg: 1 træskofabrik i forbindelse med et savværk, 1 forgylderi og savværk med omtrent 70 arbejdere, 1 mindre forgylderi, 1 cikorietørreri, 1 andelssvineslagteri, 1 betydeligt tarmskraberi, der udfører tarme til pølsefabrikker i Hamborg, hvor virksomhedens ejere boede, 1 stort mekanisk hampgarn-spinderi, 1 dampbrændevinsbrænderi (oprettet 1775), 1 gødningsfabrik, 2 damp-ølbryggerier, hvoraf det ene, "Poulsbjærg", blev aktieselskab i 1896; 2 garverier; 2 jernstøberier og maskinværksteder, 1 tobaksfabrik, 1 sodavandsfabrik, 1 nålefabrik; 3 bogtrykkerier, flere møller, pottemagerier, uldspinderier med mere.J.P. trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 592
I Slagelse blev udgivet 3 aviser: "Sorø Amts Folkeblad" (trykkes i Ringsted), "Slagelse-Posten" og "Slagelse Folkeblad".
Slagelses befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 4.011 i 1850, 4.747 i 1855, 4.931 i 1860, 5.468 i 1870, 6.076 i 1880, 6.816 i 1890, 8.958 i 1901, 9.768 i 1906 og 10.463 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f