Praktischer Idealismus: Teknikkens Forsvarstale Dette er anden del af grev Koudenhove-Kalergis bog: Praktischer Idealismus, som blev udgivet i Wien i november 1925. 'Teknikkens Forsvarstale' blev skrevet i 1922.
Forud for denne kommer Adel fra 1920 og den efterfølges af Pacifisme fra 1924. Under opslaget Praktischer Idealismus finder du sammendrag m.m.
Motto:
Etik er vår kulturs sjæl -
Teknik dens legeme:
mens sana in corpore sanol (en sund sjæl i et sundt legeme)
I. Det tabte Paradis 1. Kulturens forbandelse
«Kulturen har forvandlet Europa til et tugthus og flertallet af dets beboere til tvangsarbejdere. -»
Europa giver sig gerne ud for at være frit. Men hvilket som helst dyr i naturen er friere og lykkeligere end den europæiske fabriksarbejder, som dag ud og dag ind må betjene de livsfornægtende maskiner og som tvinges til at bo med sin familie i en hæslig by; et unaturligt, usund, ufrit, uorganisk liv.
2. Udfoldelse og frihed
Det tabte Paradis er den tid da mennesket levede en dyrisk tilværelse i troperne, uden byer, uden stater og uden arbejde. -
Hvad er frihed? For alle væsener er det forskelligt, men i princippet er frihed at kunne udnytte sit potentiale.
Der hvor frihed udfoldes, opstår skønhed. De fleste dyr, fugle og planter udfolder sig inden for grænserne af sine muligheder og er skønne at beskue. De fleste mennesker er hæslige, fordi de ikke udfolder sig i samsvar med sine muligheder og er derfor heller ikke lykkelige.
3. Overbefolkning og vandringen mod nord
To ting drev menneskene ud af Paradis: Overbefolkning og det at flytte til koldere zoner.
Overbefolkning tvang mennesket ind i samfundet og nordover i det koldere klima, som igen krævede dagligt arbejde for at overleve.
4. Samfund og klima
Samfund og natur spiller bold med offeret: Mennesket, som flygter fra byen og ud i ødemarken for at slippe fri fra tvangen, trues der af et ubarmhjertigt klima, af sult og kulde. Mennesket, som søger sig væk fra den barske ødemark og ind til byen, trues af det ubarmhjertige samfund, som udnytter og undertrykker det.
5. Menneskehedens befrielsesforsøg
Verdenshistorien består en en lang række af forsøg på at befri sig fra samfundets fængsel og jordens eksil.
På fire måder har mennesket forsøgt at komme tilbage til frihedens tabte Paradis:
- Vejen tilbage. Ved at flytte tilbage til solen og ensomheden. Næsten alle folkevandringer og krige kan føres tilbage til dette.
- Vejen opad. Ved at tilrane sig magt over land, penge og mennesker kunne nogle få opnå den tilstræbte frihed på de andres bekostning. Dette skabte fjendskab, borgerkrige, krige og revolutioner.
- Vejen indover. Ved forsagelse og meditation fandt mange den religiøse vej til hjertets og sjælens ro.
- Vejen fremover. Overvindelse af naturkræfterne med teknik og videnskab.
II. Etik og teknik 1. Det sociale spørgsmål
Europæisk kulturs skæbnespørgsmål lyder: Hvordan er det muligt kan vi opnå paradisiske tilstande i tætbefolkede nordlige lande?
Svaret lyder: Gennem udvikling af etik og teknik. Skole, presse og religion kan forvandle europæeren fra at være et rovdyr til at blive et husdyr og dermed modne ham til det frie samfund. Teknikken kan skabe de nødvendige varer og befri mennesket fra sit slavearbejde så der bliver tid tilovers til opbyggelse af kultur. Etik løser det sociale spørgsmål indefra – teknik udefra.
2. Politikkens utilstrækkelighed
Det er etikkens ideal at gøre Europa om til et fællesskab af hellige. Det er teknikkens ideal at gøre alle rige. Etikken vil afskaffe begærlighed, så menneskene ikke længere føler sig fattige. Teknikken vil afskaffe fattigdommen.
Politik kan hverken gøre folk tilfredse eller rige og vil derfor heller aldrig kunne løse det sociale spørgsmål.
Med dagen etik og teknik kan politik i bedste fald almindeliggøre ufriheden, armoden og tvangsarbejdet, udjævne ondet, men ikke ophæve det, skabe et tugthus med ligeberettigede tvangsarbejdere, men ikke et Paradis.
3. Stat og arbejde
Staten beskytter enkeltmennesket mod medmenneskernes vilkårlighed – arbejdet mod naturmagternes vilkårlighed.
4. Anarki og fritid
Anarki og frihed er idealer; stat og arbejde er dyder af nødvendighed. Anarki i våre nordlige lande ville medføre ufattelige lidelser, som menneskerne ville påføre hverandre. Lagdes arbejdet ned et par måneder ville befolkningen decimeres.
5. Overvindelse af stat og arbejde
Statens mission er at overflødiggøre sig selv ved at sørge for dannelsen af en etik, som kan føre til anarki – arbejdets misjon er at overflødiggøre sig selv med at befordre teknik, som menneskene fritid.
Det frivillige fællesskab er ingen forbandelse – bare tvangsstaten; det frivillige arbejde er ingen forbandelse – bare tvangsarbejdet. Idealet er ikke tøjlesløshed, men frihed; ikke lediggang, men fritid.
Kulturens løb fra fortidens Paradis til fremtidens Paradis kan beskrives med følgende dobbeltspiral:
Naturanarki – overbefolkning – tvangsstat – etik – kulturanarki;
Naturfritid – nordvandring – tvangsarbejde – teknik – kulturfritid.
Vi befinder os i dag midt på begge kurver, fjernt fra Paradis. Derfor lider vi. Den moderne gennemsnits-europæer er ikke længere naturmenneske – men endnu ikke kulturmenneske; ikke mere dyr – og alligevel ikke menneske; ikke mere del af naturen – og alligevel ikke naturen herre.
6. Etik og teknik
Etik og teknik er søsken: Etik behersker naturkræfterne i os, teknik behersker naturkræfterne omkring os. Begge vil tæmme naturen med formende ånd. Etik vil forløse mennesket ved heroisk fornægtelse: Resignation – teknik ved heroisk bekræftelse: Ved handling. I Europa må vi finde en ligevægt mellem etik og teknik.
III. Asien og Europa 1. Asien og Europa
Der er to grundværdier i livet: Harmoni og kraft. På grund af sit milde klima og overbefolkning måtte Asien tilstræbe fredelig sameksistens ved askese og selvbeherskelse. På grund af kulden måtte Europa arbejde og opfinde teknik. Asiens ånd hviler i tiden. Den er indadvendt, kvindelig, æterisk, apollinsk, klassisk, idyllisk. Europas lever i tiden. Den er aktiv, udadvendt, målrettet, mandlig, dyrisk, dionysisk, romantisk, heroisk. Asiens symbol er cirklen, havet, alt billedliggjort i omega. Europas symbol er den rette streg, alfa med spidsen op gennemtrænger og befrugter omega.
2. Kultur og klima
I titusinder af år stillede kulde og karrighed europæeren overfor valget: ’Arbejd eller dø!’ ’Zwischen Tat und Tot!’ Det hvide menneske måtte selv skabe nye sole i sine solfattige omgivelser.
Varmen derimod tvinger aktiviteten ned til et minimum. Gennem tiderne er sydens folk igen og igen blevet invaderet af nordens folk, mens religiøse forstyrrelser fra sydens folk vender sig mod nordens. Syden tager nordens kræfter op i sig, assimilerer og kultiverer dem, ja belives af dem.
Således blev Europa religiøst besejret af jøderne og militært af germanerne.
Arabere, tyrkere, tartarer og mongoler fremstod ikke på grund af kulden, men steppernes tørke og karrighed.
3. De tre religioner
Indiens hede skaber behagelighed, Kinas milde klima harmoni og Europas kulde aktivitet. Det satte sit præg på tre store religioner: Buddhismens højeste dyder er askese og fred. Kulden skabte de europæiske og japanske riddere. Eddaens tapre og handlekraftige Siegfried er helten og idealet. I Kina og Grækenland dyrkedes kunsten, det ædle menneske.
Når en religion udbredes må den tage hensyn til disse klimatiske krav. Protestantismen er et eksempel på det.
4 Harmoni og kraft
Et godt hjerte beror på den vise ånd. Visdom på harmoni og kløgt på den skærpede åndskraft. Når man i tillæg ser, at germanerne er meget yngre end sydens folk, er det let at forstå, hvorfor visdom er så sjælden vare i Europa. Antikkens filosofer var vise, ikke Europas. Visdommen har haft kummerlige kår i Europa: Vise mennesker trak sig tilbage i klostrene og døde uden at efterlade sig børn.
Europæiske kristusbilleder er triste og alvorlige mens buddhastatuer ler. Østens vise er i harmoni med sig selv, arbejder på sig selv og finder barnet i sig selv; og må naturligvis le ad verden. Og ikke mindst ad Europas kloge hoveder, som tidlig grånes og ældes.
Asiens verdensmission er at forløse menneskeheden med sin etik – Europas verdensmission er at forløse menneskeheden med sin teknik.
IV. Europas tekniske verdensmission 1. Den europæiske ånd
Europas væsen er vilje og dets kulturmission begynder med vor tid. Det fornyer verden ved kamp, reformation og revolution. Den europæiske ånd er Lucifer eller Prometheus: Lysbæreren, denne verdens herre, kampens og teknikkens herre, som vender sig mod den guddommelige verdensorden.
Europas ånd har brudt det politiske despoti og er blevet herre over naturkræfterne. Europæeren giver sig ikke hen til sin skæbne, men søger at mestre den gennem handling og åndskraft: Som aktivist og rationalist.
2. Hellas som For-Europa
Hellas var Europas forløber og opfattede som den første væsensforskellen mellem Europa og Asien og opdagede sin aktivistiske og rationalistiske sjæl. Alligevel forblev Europa en asiatisk kulturprovins og behersket af den asiatiske kristendom gennem hele middelalderen.
Først med reformationen brød Europa med kristendommen og det asiatiske. Det fandt sit højdepunkt i oplysningstiden og Nietzsche.
3. Europas tekniske grundlag
Philipp II.s verden adskildte sig på ingen væsentlige punkter fra Hammurabis.
I de trehundrede og halvtreds år, som ligger mellem os og Philipp, har verden forandret sig mere end i de forudgående 3500 år.
Med teknik, krudt og tryksværte, erobrede Europa hele verden, men forvandlede også sit eget forhold til sig selv og sin omverden med teknikken. Han nævner for eksempel at portrætfotografiet er i færd med at tvinge malerne til i højere grad at male mennesket væsen, som fotografiet ikke er i stand til at afbillede.
Som landbruget er patriarkalsk, således fremmer håndværk individualistisk mentalitet og det organiserede industriarbejde skaber den sociale mentalitet.
Kapitalisme og socialisme er konsekvenser af de tekniske fremskridt og den der af følgende globalisering (Weltwirtschaft).
Europæerne selv er blevet mere vågne, raskere, klogere og aktivere. De har altså den tekniske udvikling at takke for sit forspring frem for de andre kulturer.
Europa er en funktion af teknikken. Amerika er Europa i højeste potens.
4. Teknisk vendepunkt
Den europæiske teknik har en lige så stor udviklingshistorisk betydning som anvendelsen af ild. Ilden, skænket af ureuropæeren Prometheus, betød overgangen fra dyr til menneske.
Om titusinder af år vil historien blive inddelt i tiden før- og efter teknikken. Europæeren – som da for længst vil være uddød – vil blive berømmet som ophavet til den tekniske tidsalder.
Kulturen, som kommer til at fremstå af den tekniske tidsalder, kommer til at hæve sig over antikken og middelalderen på samme måde, som disse hævede sig over stenalderen.
5. Europa som kulturtangent
Hvor før den ene kultur afløste den andre har Europa brudt med fortiden og en gang for alle forandret hele verden med noget helt nyt: Teknikken. På samme måde må en for os ukendt kultur have gået forud for oldtidens kulturer. Altid vil en kultur sprænge det vegeterende og skabe udvikling med opfindelser som bronze, jern og elektricitet. Faust og Iliaden bliver glemt, men ikke disse opdagelser.
På europæernes opfinderånd beror den moderne kultur og på den jødiske etik, hellenernes kunst og romernes politik.
6. Leonardo og Bacon
To store europæere anede, hvad Europa skulle bringe. Leonardo da Vinci tegnede mange af de tekniske vidundere, som vi i dag omgiver os med og skabte dermed en europæiske modpol til den asiatiske levitationsteknik.
Der, hvor tidligere utopier var sociale, var Bacon af Verulams Nova Atlantis teknisk.
Hvor de andre var kristne, var Bacon allerede en Europæer.
V. Jagt – krig – arbejde 1. Magt og frihed