Afghanistan ([αwˈga'niˌsdan]; dari/pashto: افغانستان, ) er et land i Syd-Centralasien.https://www.britannica.com/place/AfghanistanCIA world factbook, Afghanistan – Geography (Location: Southern Asia) University of California , Countries in Southasia – CENTER FOR SOUTH ASIA OUTREACH – University of Wisconsin-Madison , University of Pennsylvania , World Bank; US maps ; US info ; University of Washington Syracuse University Afghanistan er en indlandsstat, beliggende i et bjergrigt område i Syd-Centralasien, uden adgang til havet. "Regional Economic Outlook: Middle East & Central Asia" May 2006, International Monetary Fund Landet har religiøse, etno-lingvistiske og geografiske forbindelser med de fleste af sine nabostater. Det grænser op til Pakistan mod syd og øst, Iran mod vest, Turkmenistan, Usbekistan og Tadsjikistan mod nord og Folkerepublikken Kina i det fjerneste nordøst. Afghanistan har et areal på og et befolkningstal på indbyggere. De to officielle sprog er Dari, der tales af lidt over halvdelen af befolkningen og Pashto, der i Afghanistan tales af godt en tredjedel af befolkningen. Endvidere tales usbekisk, turkmensk, balutsji, pashai, nuristani, pamir, arabisk m.fl.
Afghanistan er en kulturelt forskelligartet nation mellem den østlige og den vestlige verden og har været centrum for handel og migration. Landet har en vigtig geostrategisk placering, idet det forbinder Syd-, Central- og Sydvestasien. Gennem dets lange historie har det haft flere invaderende og besættende fjender. Og afghanere har selv besat store områder for at skabe deres egne riger. Ahmad Shah Durrani skabte Durrani-riget i 1747 med hovedstad i Kandahar.Ahmad Shah Durrani, Britannica Concise. Senere blev hovedstaden flyttet til Kabul, og de fleste territorier afleveret. I det 19. århundrede blev Afghanistan en bufferstat i "Det Store Spil" mellem Britisk-Indiske Rige og Russiske Rige. 19. august 1919 efter den tredje anglo-afghanske krig, fik det fuld udenrigspolitisk uafhængighed fra Storbritannien.
Siden de sene 1970'ere har Afghanistan fortsat lidt under vedvarende og brutale borgerkrige med udenlandske indblanding som den sovjetiske invasion i 1979 og den amerikansk ledede invasion i 2001, der afsatte Taliban-regeringen. I slutningen af 2001 autoriserede FN's sikkerhedsråd oprettelsen af en hjælpehær (ISAF). Den bestod af NATO-tropper, der hjalp Hamid Karzais regering med at oprette en lovformelig stat og genopbygge infrastrukturen. I 2005 underskrev USA og Afghanistan et strategisk partnerskab, der binder begge nationer til et langtidssammenhold. I mellemtiden er flere milliarder US dollars stillet til rådighed af det internationale samfund til genopbygning af landet.
Afghanistan er de facto styret af det ikke-anerkendte Taliban-kontrollerede Islamiske Emirat Afghanistan efter sammenbruddet af den internationalt anerkendte Islamiske Republik Afghanistan den 15. august 2021.Afghanistan conflict: As Kabul falls, Biden backlash grows By Boer Deng & Sam Farzaneh & Tara McKelvey], bbc.co.uk, 16. august 2021.
Taliban meddelte 7. september 2021 at en ny regering var undervejs og at de første ministre var udpeget.Taliban Announce Some Government Posts, and Protests Pose a Challenge. New York Times, 7. september 2021. Hentet 7. september 2021.Taleban udpeger ny regering med terroranklaget som minister. Berlingske, 7. september 2021. Hentet 7. september 2021. Mullah Mohammad Hassan Akhund, der var med til at grundlægge Taliban og var udenrigsminister og næstkommanderende i gruppens første regering i 1990'erne, blev leder af den nye regering. Mullah Abdul Ghani Baradar, som siden januar 2019 havde fungeret som Talibans politiske leder og forhandler, blev næstkommanderende i regeringen.
Pakistan har natten til 27. februar 2026 bombet byerne Kabul og Kandahar; "Angrebene kommer, få timer efter at afghanske styrker har angrebet pakistanske styrker på grænsen mellem de to lande", i følge medierne.https://politiken.dk/internationalt/art10746201/Pakistan-erkl%C3%A6rer-%C3%A5ben-krig-mod-Taleban-i-Afghanistan. Hentet 2026-02-27
Etymologi
thumb|upright|En Litografi-samling udført af James Rattray i begyndelsen af 1800-tallet viser navnet Afghaunistan på forsiden. Navnet "Afghānistān" (, Afġānestān, udtalt []; , Afġānistān, udtalt []) betyder Afghanernes Land. Historisk set betegnede etnonymet afghaner hovedsageligt pashtunerne, den største etniske gruppe i Afghanistan. Den tidligste brug af navnet findes i en geografibog fra det 10. århundrede kendt som Hudud al-'Alam. Den sidste del af navnet, -stān er et persisk suffiks med betydningen "et sted, der bugner af" eller "et sted, hvor alt bugner". Det er analogt med suffikset -land og forekommer i mange geografiske navne i Centralasien. -stan kommer af den indoeuropæiske rod *stā- (stå) og er beslægtet med bl.a. russisk stan (boplads), latin status, stare (stå) og ord som stå, sted, stad, stand i de germanske sprog. Bindevokalen i forekommer også i navne som Kirgisistan, Pakistan, Tadjikistan, Uzbekistan og Turkmenistan, men ikke i Kazakhstan.
I begyndelsen af det 1800-tallet adopterede afghanske politikere brugen af navnet Afghanistan som betegnelse for hele Durrani-riget, efter at dets engelske oversættelse allerede var optrådt i forskellige traktater med Qajar-dynastiet i Persien og Britisk Indien. Første gang ordet Afghanistan blev officielt brugt, var ved underskrivelsen af Gandamak-traktaten, efter den afghanske emir Yaqoob Khans nederlag i den anden anglo-afghanske krig.
Historie
Afghanistan bliver ofte omtalt som «vejkrydset i Central-Asien» og landet har en turbulent historie. Regionen, som i dag hedder Afghanistan, er op gennem tiderne erobret af fremmede herskere som perserne, Alexander den Store og Djengis Khan.
Den afghanske stat, som vi kender den i dag, opstod i 1746 under Durrani-dynastiet, men kontrollen over landets udenrigsforhold blev overgivet til Storbritannien fra 1842-1919, med start efter den første anglo-afghanske krig (1839–1842) og afsluttedes med Emir Amanullah Khans tronbestigelse i 1919 efter Den tredje anglo-afghanske krig.
Europæisk indflydelse og skabelsen af den afghanske stat
thumb|left|Politisk satiretegning som viser Afghanistans emir Sher Ali Khan med sine "venner" Rusland og Storbritannien (1878). I løbet af 1800-tallet (efter de Engelsk-Afghanske krige udkæmpet 1839–42, 1878–80 og 1919), og efter at Barakzai dynastiet var kommet til magten, kom meget af Afghanistan i Storbritanniens besiddelse. Storbritannien udøvede stor indflydelse, og det var først da Amanullah Khan overtog tronen i 1919, at Afghanistan genvandt fuldstændig uafhængighed over sin udenrigspolitik. (se "The Great Game"). Under den britiske intervention i Afghanistan blev de etnisk Pashtunske territorier delt af Durand-linjen. Det førte til et anstrengt forhold mellem Afghanistan og Britisk Indien og senere den nye stat Pakistan i Pashtunistan-debatten. Den længste sammenhængende stabilitet i Afghanistan var mellem 1933 og 1973, da landet blev regeret af Kong Zahir Shah.
Uafhængighed
Siden 1919 er 11 ledere fjernet: 1919 (attentat), 1929 (abdiceret), 1929 (henrettelse), 1933 (attentat), 1973 (fjernet), 1978 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1987 (fjernet), 1992 (afsat), 1996 (afsat), 2001 (afsat) og 2021 (afsat).
I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup. Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978, da det afghanske kommunistparti overtog styret ved et kup.
Modstanden mod regeringen var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den pakistanske efterretningstjeneste at støtte mujahedin-styrkerne for at trække Sovjetunionen ind i konflikten. Som følge af mujahedins fremgang bad den afghanske regering flere gange Sovjetunionen om militærhjælp. Sovjetunionen afviste i første omgang, men lod sig til sidst overtale, og den 24. december 1979 rykkede styrker fra Sovjetunionen ind i Afghanistan og gennemførte, hvad der i USA og andre vestlige lande blev betragtet som en besættelse af Afghanistan. Mujahedinernes kamp, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistede livet i kamphandlinger de næste ti år. Det og internationalt pres førte til, at Sovjetunionen trak sig ud i 1989. For flere detaljer, se Den afghansk-sovjetiske krig.
Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene, der fulgte. Det førte til at forskellige krigsherrer regerede, og Taliban opstod. De alvorligste sammenstød skete i 1994 da 10.000 fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampe omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (blandt andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996. Taliban formåede at erobre 90 pct. af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger - først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk Sharia-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida), og Afghanistan blev centrum for islamisk terrorisme.
Krigen i Afghanistan 2001-2021 thumb|Politikere fra Afghanistan spiser frokost med den besøgende amerikanske præsident, George W. Bush, i Kabul 1. marts 2006.
Den amerikansk ledede alliances militære intervention som begyndte den 7. oktober 2001, og som var et svar på terroristangrebet i USA 11. september, medførte at Taliban opgav sine fremskudte positioner i nord, herunder Kabul, og trak sig til deres højborg i syd, bl.a. Helmand. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident. Danmark deltog fra februar 2002 i den amerikansk ledede koalition, i det der i NATO regi hedder DANCON/ISAF.
Ud over sporadiske voldelige politiske optøjer og militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmpede landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer. I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan og 1.800 mistede livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste.
Geografi thumb|Topografi Afghanistan er en indlandsstat og meget bjergrig i Syd-Centralasien, med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er Nowshak i 7.485 m OHO. Store dele af landet er tørre, og ferskvandsforsyningerne er begrænsede. Det endorheiske Sistanbassin er en af de tørreste regioner i verden. Afghanistan har kontinentalklima med varme somre og kolde vintre. Landet rammes ofte af mindre jordskælv, især i de nordøstlige Hindu Kush-bjergegne. Omkring 125 mennesker blev såret og 4000 dræbt i et jordskælv 30. maj 1998.
Med sine 647.500 km² er Afghanistan verdens 41. største land (efter Myanmar). Til sammenligning er landet lidt større end Texas.