Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).

Whitehead er mest kendt som grundlæggeren af den moderne procesfilosofi,David Ray Griffin, Reenchantment Without Supernaturalism: A Process Philosophy of Religion (Ithaca: Cornell University Press, 2001), vii. som i dag bruges i en vifte af discipliner, blandt andet økologi, teologi, pædagogik, fysik, biologi, økonomi og psykologi.

I starten af sin karriere skrev Whitehead hovedsageligt om matematik, logik og fysik. Han vigtigste arbejde fra denne periode er trebindsværket Principia Mathematica skrevet i samarbejde med hans tidligere elev Bertrand Russell. Principia Mathematica anses for at være et af det tyvende århundredes vigtigste værker indenfor matematisk logik og er nummer 23 på Modern Librarys liste over de 100 vigtigste engelsksprogede fagbøger fra den tyvende århundrede."The Modern Library's Top 100 Nonfiction Books of the Century", sidst ændret April 30, 1999, New York Times - læst 5. marts 2018

I slutningen af 1910'erne skiftede Whiteheads interesse fra matematik til videnskabsteori og senere til metafysik. Han udarbejdede et omfattende metafysisk system, der bryder radikalt med det meste af den vestlige filosofi. Whitehead argumenterede for, at virkeligheden består af begivenheder, og ikke af materielle genstande, og at processer bedst kan defineres af deres relationer til andre processer, og hermed afviser han den teori at virkeligheden dybest set består af materiestykker, atomer, der findes uafhængigt af hinanden.C. Robert Mesle, Process-Relational Philosophy: An Introduction to Alfred North Whitehead (West Conshohocken: Templeton Foundation Press, 2009), 9. Whiteheads filosofiske tekster, især Process and Reality, anses i dag for at have grundlagt procesfilosofi. Fordi Whitehead vil se verden som et væv af interrelaterede processer, som mennesket er en del af, har alle vores handlinger og valg konsekvenser for verden omkring os. Derfor anvendes Whiteheads filosofi i økologisk etik, blandt andet af John B. Cobb, Jr.Philip Rose, On Whitehead (Belmont: Wadsworth, 2002), preface.

Liv thumb|left|Whewell's Court north, Trinity College, Cambridge. Whitehead var 30 år på Trinity, fem som studerende og resten som senior lecturer. Alfred North Whitehead blev født i Ramsgate, Kent, England, i 1861.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 2. Hans far, Alfred Whitehead, var præst og ledede en skole, Chatham House Academy, en succesfuld drengeskole der blev etableret af Thomas Whitehead, Alfred Norths farfar.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 13. Whitehead huskede dem begge som meget succesfulde lærere, men mente at bedstefaren var den mest talentfulde. Whitehead's mor var Maria Sarah Whitehead, fødenavn Buckmaster. Whitehead havde tilsyneladende ikke et tæt forhold til sin mor, da han aldrig nævnte hende i sine værker, og der er referencer der tyder på at Whiteheads kone Evelyn ikke brød sig om hende.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 27.

Whitehead gik i skole på Sherborne School, Dorset, der ansås for en af de bedste public schools i landet.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 44. Hans tidlige barndom var tilsyneladende overbeskyttet.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 32–33., men i skolen var han god til sport og matematik.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 54–60. og han var leder i sin skoleklasse.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 63.

I 1880 kom Whitehead på Trinity College i Cambridge, hvor han studerede matematik.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 72. Hans akademiske rådgiver var Edward John Routh. Han fik sin BA i 1884 som fjerdebedste i sin årgang.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 103.

Han blev valgt som fellow i Trinity i 1884, og her underviste og skrev om matematik og fysik indtil 1910. I 1890erne skrev han Treatise on Universal Algebra (1898), og i 1900'erne samarbejdede han med sin tidligere elev Bertrand Russell om den første udgave af Principia Mathematica.On Whitehead the mathematician and logician, seIvor Grattan-Guinness, The Search for Mathematical Roots 1870–1940: Logics, Set Theories, and the Foundations of Mathematics from Cantor through Russell to Gödel (Princeton: Princeton University Press, 2000), ogQuine's kapitel i Paul Schilpp, The Philosophy of Alfred North Whitehead (New York: Tudor Publishing Company, 1941), 125–163. Han var også med i diskussionsklubben Apostlene på Cambridge.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 112.

1890 giftede Whitehead sig med Evelyn Wade, hun var irsk og havde vokset op i Frankrig; de fik en datter, Jessie Whitehead, og to sønner, Thomas North Whitehead og Eric Whitehead. Eric Whitehead døde i første verdenskrig som 19 årig, hvor han var med i Royal Flying Corps.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 34.

thumb|right|Bertrand Russell i 1907. Russell var studerende hos Whitehead og gennem længere tid også samarbejdspartner og ven. I 1910 sagde Whitehead sin stilling op, og flyttede til London uden at have nogen anden stilling.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 2. Efter et års arbejdsløshed tog Whitehead en stilling som forelæser i anvendt matematik og mekanik på University College London.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 6-8.

I 1914 tog Whitehead en stilling som professor i anvendt matematik på det nyoprettede Imperial College London, hvor hans gamle ven Andrew Forsyth for nylig var blevet ansat.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 26-27.

I 1918 accepterede Whitehead en række højtrangerende administrative stillinger i University of London, som Imperial College London var en del af på den tid. 1918 valgtes han som dekan på Faculty of Science at the University of London for en fireårsperiode, i 1919 blev han medlem af University of Londons senat, og i 1920 formand for senatets Academic (leadership) Council, en post han beholdt til han tog til USA i 1924. Whitehead brugte sin nye indflydelse til at få oprettet et nyt institut for videnskabshistorie, hjalp med til at etablere et videnskabelig bachelor, og gjorde skolen mere tilgængelig for fattige elever.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 72-74.

Mod slutningen af sin tid i England vendte Whiteheads interesse sig mod filosofi. Til trods for at han ikke havde nogen egentlig filosofisk uddannelse, blev hans filosofiske værker hurtigt velansete. Efter at han udgav The Concept of Nature i 1920, blev han præsident for Aristotelian Society 1922 til 1923.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 127.

I 1924 tilbød Henry Osborn Taylor den nu 63 år gamle Whitehead en stilling på Harvard University som professor i filosofi.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 132.

I sin tid på Harvard, udarbejdede Whitehead sine vigtigste bidrag til filosofien. I 1925 skrev han Science and the Modern World, som omgående blev anset for at være et alternativ til den kartesianske dualisme.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 3–4. Få år senere udgav han sit hovedværk, den banebrydende Process and Reality, som er blevet sammenlignet (både i vigtighed og i sværhedsgrad) med Kants Kritik af den rene fornuft.

Whitehead og hans kone forblev resten af deres liv i USA. Alfred North trak sig tilbage fra Harvard i 1937, og blev i Cambridge, Massachusetts til sin død, 30 december 1947.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1990), 262.

Victow Lowes tobinds-biografi om Whitehead Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vols I & II (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985 & 1990). er den mest definitive kilde til viden om hans liv. Meget af hans liv er dog stadig ukendt, fordi Whitehead ikke efterlod sig nogen papirer. Whitehead havde en nærmest fanatisk tro på retten til privatliv, og skrev meget få personlige breve. Han bad sin familie om at destruere alle sine papirer efter sin død, hvilket blev udført.Victor Lowe, Alfred North Whitehead: The Man and his Work, Vol I (Baltimore: The Johns Hopkins Press, 1985), 7.

Matematik og logik Whitehead skrev en række artikler om matematik samt tre større bøger: A Treatise on Universal Algebra (1898), Principia Mathematica (i samarbejde med Bertrand Russell, udgivet i tre bind fra 1910 til 1913), og An Introduction to Mathematics (1911). De første to bøger var skrevet til matematikere, men den senere var tiltænkt et større publikum, i det den dækkede matematikkens historie og dens filosofiske grundlag.Christoph Wassermann, "The Relevance of An Introduction to Mathematics to Whitehead's Philosophy", Process Studies 17 (1988): 181. Principia Mathematica anset for at være et af de vigtigste værker indenfor matematisk logik fra det 20. årh.

Oven i hans arv som medforfatter til Principia Mathematica anses Whiteheads teori om "extensive abstraction" som grundlæggende for ontologien og for datalogien. Den kendes også som mereotopology og beskriver rumlige relationer mellem helheder, dele, dele af dele og grænserne mellem delene.Gary L. Herstein: "Alfred North Whitehead (1861—1947)", sidst ændret 8 maj, 2007, Internet Encyclopedia of Philosophy. Hentet 5. marts 2018

A Treatise on Universal Algebra I A Treatise on Universal Algebra (1898) havde termen universel algebra samme mening som nu, nemlig studiet af algebraiske strukturer, og ikke af eksempler på ["modeller af"] algebraiske strukturer.George Grätzer, Universal Algebra (Princeton: Van Nostrand Co., Inc., 1968), v. Ifølge Whitehead skabtes feltet af William Rowan Hamilton og Augustus De Morgan, og James Joseph Sylvester definerede termen.Cf. Michel Weber and Will Desmond (eds.). Handbook of Whiteheadian Process Thought (Frankfurt / Lancaster, Ontos Verlag, Process Thought X1 & X2, 2008) and Ronny Desmet & Michel Weber (edited by), Whitehead. The Algebra of Metaphysics. Applied Process Metaphysics Summer Institute Memorandum, Louvain-la-Neuve, Les Éditions Chromatika, 2010. Hentet 5. marts 2018

På Whiteheads tid var man bevidst om at strukturer som Lie algebra og hyperbolske kvaternioner gjorde det nødvendigt at udvide algebraiske strukturer ud over den associative multiplikative klasse. I A Treatise on Universal Algebra undersøgte Whitehad Hermann Grassmanns teori om rummets udstrækning ("Ausdehnungslehre"), Booles logiske algebra, og Hamiltons kvaternioner.

Principia Mathematica 210px|right|thumb|Forsiden af den forkortede udgave af Principia Mathematica