South Australia () er en delstat i den sydlige del af Australien. Den dækker nogle af de mest tørre dele af landet. Med et areal på næsten 1 mio. km2 er delstaten den fjerdestørste af Australiens seks delstater og to territorier. Den har en befolkning på 1,8 millioner, det mindste efter Tasmanien af de australske delstater. Størstedelen, 77 %, bor i eller omkring hovedstaden Adelaide. Andre byer i delstaten er relativt små og ligger primært i frugtbare områder langs den sydøstlige kyst eller langs floden Murray. Den næststørste by er Mount Gambier med 33.000 indbyggere.
South Australia deler grænser med alle de øvrige delstater på fastlandet. Mod vest grænser delstaten til Western Australia, mod nord til Northern Territory, mod nordøst til Queensland, mod øst til New South Wales og mod sydøst til Victoria. Mod syd ligger den Australske Bugt og det Indiske Ocean (eller Sydhavet alt efter hvilken definition man bruger).
South Australia er den eneste delstat i Australien, der ikke har en fortid som britisk straffekoloni. Den blev grundlagt for frie bosættere i 1836.
Som resten af kontinentet har området en lang historie med aboriginere fra forskellige stammer og sproggrupper. Historie
De første mennesker Mitokondriel DNA-analyse viser at aboriginske folk nåede til South Australia for 45.000-49.000 år siden. Fra det nordlige Australien var de vandret langs kysten både østover og vestover før de mødtes igen i det sydlige Australien. De ældste arkæologiske spor af mennesker i South Australia er fundet ved Warratui i den nordlige del af Flinders Ranges. Det er et klippely, som man anslår er taget i brug for 49.000 år siden, hvilket stemmer overens med DNA-analysen. Stedet indeholder også spor af australsk megafauna, som forsvandt på omtrent samme tid, som mennesket kom til Australien. Der er flere arkæologiske spor rundt omkring i South Australia, som bevidner menneskets tilstedeværelse. Allen's Cave på Nullarbor Plain har været brugt i 40.000 år, og ved Murray River har man fundet muslingeskaller i en køkkenmødding, som anslås at være 29.000 år gamle. I grotten Koonalda Cave på Nullarbor Plain, der ligger tæt på kysten, er der fundet hulemalerier og tegn på flintudvinding, som er 20.000 år gamle. Øen Kangaroo Island var beboet længe før den blev afskåret fra fastlandet af et stigende havniveau for omkring 10.000 år siden. En lille gruppe aboriginere blev boende på øen, men uddøde for 2-4.000 år siden.
Kolonialisering Den ældste beretning om europæere, som nåede South Australias kyst, er om den nederlandske kaptajn François Thijssen, som i 1627 med skibet Gulden Zeepaert kortlagde en del af kystlinjen så langt mod øst som Nuyts Archipelaget. Thijssen navngav hele landet øst for Cape Leeuvin "Nuyts Land" efter en højtstående passager, Pieter Nuyts, der senere samme år blev udnævnt til guvernør af Formosa, der dengang var en nederlandsk koloni.
Hele South Australias kystlinje blev første gang kortlagt af englænderen Matthew Flinders og franskmanden Nicolas Baudin i 1802, bortset fra vigen Port Adelaide River, som først blev opdaget i 1831 af kaptajn Collet Barker og senere kortlagt i 1836–37 af oberst William Light, der var leder af South Australias kolonikommissions første ekspedition og også koloniens første officielle landinspektør.
Det land, som i dag udgør delstaten South Australia, blev erklæret britisk i 1788 som en del af kolonien New South Wales. Selv om den nye koloni omfattede næsten ⅔ af det australske kontinent, lå alle de tidlige bosættelser på østkysten, og kun få eventyrere kom så langt mod øst. Der gik mere end 40 år før de første seriøse forslag blev fremlagt om nye bosættelser i den sydvestlige del af New South Wales.
15. august 1834 vedtog det britiske parlament loven South Australia Act 1834, som gav kongen beføjelse til at oprette en ny koloni i det sydlige Australien. Loven fastlagde grænserne for den nye koloni, som skulle ligge mellem 132° og 141° øst og fra 26° syd og ned til den sydlige kyst. Det blev også bestemt, at kolonien ikke skulle have straffefanger. Den nye koloni fik navnet Province of South Australia. En kommission, Colonization Commissioners for South Australia, fik ansvaret for oprettelsen af kolonien. Et privat firma, South Australian Company, der ønskede at udnytte de kommercielle muligheder i den nye koloni, blev også oprettet efter loven blev vedtaget.
thumb|240px|Charles Sturts ekspedition til det centrale Australien starter i Adelaide, 1844 I modsætning til resten af Australien gjaldt terra nullius ikke for den nye koloni. Kongebrevet, som blev udstedt på baggrund af South Australia Act 1834, forudsatte, at de indfødtes rettigheder til land, de boede i eller brugte, skulle respekteres. Dette forbehold blev dog ignoreret af South Australian Company og squatters (illegale bosættere), og den europæiske bosættelse i South Australia skabte mange konflikter og dødsfald - primært hos aboriginerne. thumb|upright|Nicolas Baudin, som kortlagde South Australias kystlinje samtidigt med Matthew Flinders
Før bosættelsen i den nye koloni kunne begynde, skulle landet kortlægges og opmåles. Colonization Commissioners for South Australia udnævnte William Light som leder af den 'første ekspedition' til at undersøge den 2.400 kilometer lange kyststrækning og udvælge det bedste sted for en bosættelser. Derefter skulle han opmåle stedet og opdele det i sektioner på én acre og det omliggende land i sektioner på 134 acres.
South Australian Company var ivrige efter at etablere hval- og sælfangst i kolonien og fik tilladelse til at sende skibe til South Australia før kommissionens opmåling af kolonien. Kompagniet sendte syv skibe med 636 mennesker til kolonien som midlertidigt bosatte sig ved Kingscote på Kangaroo Island, indtil William Light havde valgt stedet for den nye bosættelse. Stedet blev, hvor Adelaide ligger i dag. De første bosættere ankom til Holdfast Bay (nær den nuværende Adelaide-forstad Glenelg) i november 1836.
Den nye koloniregering blev proklameret 28. december 1836, i dag kendt som Proclamation Day. Den første guvernør var kontreadmiral i Royal Navy John Hindmarsh som allerede i 1838 blev afløst af George Gawler.
South Australia er den eneste delstat i Australien, som ikke har modtaget britiske straffefanger. En anden fri bosættelse, Swan River-kolonien i det vestlige Australien, blev grundlagt i 1829, men Western Australia blev i 1849 omdannet til en straffekoloni. Selvom lovgivningen i South Australia forbød transport af fanger til kolonien, var der en del frigivne og undslupne fanger, som selv tog til kolonien, både før og efter 1836, og de kan have udgjort 1–2 % af den tidlige befolkning.Sendziuk, P. (2012): No convicts here: reconsidering South Australia's foundation myth. In: Foster, R. & Sendziuk, P. (Eds.) Turning points: chapters in South Australian history. Wakefield Press.
Planen for kolonien var, at den skulle være et reformeksperiment, som skulle finde løsninger på nogle af de problemer, man så i det britiske samfund. Der skulle være religionsfrihed og ingen statsreligion. Salg af land til bosættere finansierede en emigrationsfond, som kunne betale for unge fattige britiske arbejderes rejse til South Australia. I begyndelsen af 1838 blev de første bosættere bekymrede over rapporter om, at undslupne straffefanger fra østkysten var på vej til South Australia. Det førte til oprettelsen af South Australia Police i april 1838, som skulle beskytte bosættelsen og håndhæve loven. Politiet stod også for et midlertidigt fængsel, en hytte med to rum.
Koloniens første år var svære med dårlig økonomi, jordspekulation og en svag administration. I 1841 greb den britiske regering ind og indsatte en ny guvernør. I 1842 blev kontrollen med South Australia forstærket, da kolonien blev en kronkoloni.
John McDouall Stuart gennemførte i 1861-62 en succesfuld ekspedition fra Adelaide til nordkysten af Australien og tilbage igen. Han opdagede 200.000 km2 græsland vest for Lake Torrens og Lake Eyre. Hans ekspedition kortlagde den rute, som senere blev brugt til Australian Overland Telegraph Line.Tim Flannery; The Explorers; Text Publishing 1998 I 1863 blev den del af New South Wales, som lå nord for South Australia annekteret til South Australia. Området blev oprindeligt kaldt "Northern Territory of South Australia", men blev hurtigt forkortet til Northern Territory.Territorial evolution of Australia – 6. juli 1863 Northern Territory blev overdraget til den føderale regering i 1911 og blev et separat territorium.
Det 20. århundrede I 1900 bidrog South Australia til den internationale koalition, der forsvarede udlændinge under bokseropstanden i Kina med krigsskibet HMAS Protector.Odgers, George (1994). War Against the Boxers. . Hentet 24. februar 2008
1. januar 1901 proklamerede dronning Victoria oprettelsen af den australske konføderation. South Australia var herefter ikke længere en selvstyrende koloni men en australsk delstat.
South Australias nuværende flag blev taget i brug 13. januar 1904 og er det britiske Blue Ensign med South Australias emblem. Emblemet er en hvidrygget variant af den australske fløjtefugl med udstrakte vinger på en gul skive. Det menes at være designet af Robert Craig fra Adelaides School of Design.
I 1906 åbnede South Australias første uranmine ved Radium Hill. I 1910 var regeringen under John Verran verdens første arbejderregering.Democracy and human rights in the 20th century . Parliament of South Australia. Hentet 21. marts 2012.
28.000 fra South Australia deltog som frivillige i den australske indsats under 1. verdenskrig. Efter krigen oplevede Adelaide et økonomisk opsving, men den endte med en ny tørkeperiode og depressionen i 1930'erne. Folketællingen i 1933 viste en befolkning på 580.949, hvilket betød, at væksten i South Australia havde være mindre end i de andre australske kolonier.
Efter 2.verdenskrig blev der anlagt en raketaffyringsbase i Woomera i 1947 som led i et samarbejde mellem Storbritannien og Australien. På det tidspunkt var det én af kun fire raketaffyringsbaser i hele verden. Basen blev hyppigt brugt i 1950'erne og Woomera spillede en vigtig rolle i udviklingen af rumteknologi.(18. juli 2007). Woomera recognised for historic value. ABC Science. Australian Broadcasting Corporation. Hentet 21. marts 2012. Med amerikansk hjælp blev Wresat 1, Australiens første satellit, opsendt fra Woomera i november 1967 efter et samarbejde mellem Woomeras Weapons Research Establishment og University of Adelaide. Australien blev hermed det 4. land som sendte en satellit op fra dets eget territorium og opsendelsen var en milepæl for australsk videnskab.(29. november 2007).40th anniversary of Australia's first satellite. University of Adelaide. Media Release. Hentet 21. marts 2012. thumb|Jernbanebroen fra 1925 over Murray River, Murray Bridge, forbinder Adelaide med Melbourne. Raketaffyringerne stoppede stort set i starten af 1970'erne, men nogen aktivitet inden for rumforskning fortsatte til det 21. århundrede. Basen hører nu under Royal Australian Air Force.Denise Chow (26. marts 2010). New Hypersonic Rocket Test Launched in Australia. space.com. TechMediaNetwork.com. Hentet 21. marts 2012.
University of Adelaide har en lang historie for international anerkendt forskning og med fem nobelpristagere har tilknytning til universitetet: William Henry Bragg (fysik 1915), William Lawrence Bragg (fysik 1915), Howard Walter Florey (medicin 1945), J. M. Coetzee (litteratur 2003) og Robin Warren (medicin 2005).(25. oktober 2011). Nobel Laureates . The University of Adelaide. Hentet 21. marts 2012.
Efter 2. verdenskrig bragte et immigrationsprogram mellem 1947 og 1973 215.000 indvandrere til South Australia.