Eurovision Song Contest 1998 blev afholdt i National Indoor Arena i Birmingham, da Storbritannien vandt Eurovision Song Contest 1997.

Længe før konkurrencen blev afholdt var der allerede ballade i flere deltagerlande. I Israel protesterede man voldsomt over deres deltager, Dana International, som tidligere havde undergået en kønsskifteoperation. Der havde også været bunkevis af negativ omtale af Tysklands Guildo Horn, der fremførte en særdeles anderledes sang. Deltagerne fra Grækenland havde desuden flere gange truet med at forlade byen i ugen op mod afholdelsen af showet, fordi de ikke brød sig om den måde de blev filmet på. Rent faktisk trak de sig ud af konkurrencen om eftermiddagen, hvor konkurrencen skulle holdes om aftenen. Få minutter efter tilmeldte de sig dog atter, men deltagelsen fik ikke den store betydning, da de blev placeret som nr. 20 med 12 point, som de udelukkende havde fået af fra naboen Cypern.

Også dette år havde man televoting, denne gang i næsten alle lande med undtagelse af Cypern og Ungarn, og succesen var tydelig, da seertallene atter var stigende. Det var i øvrigt det tætteste opløb i konkurrencen siden 1991, hvor Israel, Malta og Storbritannien lå lige op af hinanden, men hvor Israel altså vandt efter den sidste stemme var afgivet.

Deltagere og resultater Sang nr. Land Solist Sang Plads Point 1 Danijela Neka mi ne svane 5 131 2 Dionysia Karoki-Georgopoulou & Thalassa Mia krifi evaesthisia 20 12 3 Marie-Line Ou aller 24 3 4 Mikel Herzog Que voy a hacer sin ti 16 21 5 Gunvor Lass ihn 25 0 6 Katarína Hasprová Modlitba 21 8 7 Sixteen To takie proste 17 19 8 Dana International Diva 1 172 9 Guildo Horn Guildo hat euch lieb! 7 86 10 Chiara The one that I love 3 165 11 Charlie A holnap már nem lesz szomorú 23 4 12 Vili Resnik Naj bogovi sliijo 18 17 13 Dawn Is always over now? 9 64 14 Alma Lusa Se eu te pudesse abraçar 12 36 15 Malina Olinescu Eu cred 22 6 16 Imaani Where are you? 2 166 17 Michael Hadjiyianni Genesis 11 37 18 Edsilia Rombley Hemel en aarde 4 150 19 Jill Johnson Kärleken är 10 53 20 Melanie Cohl Dis oui 6 122 21 Edea Aava 15 22 22 Lars A. Frederiksen Altid sommer 8 79 23 Koit Toome Mere lapsed 12 36 24 Tuzmen Unutamazsin 14 25 25 Vlado Janevski Ne zori zoro 19 16

1998